Mange ved, at akupunktur i forbindelse med fertilitet og graviditet er særdeles velegnet, men det er måske mindre udbredt, at akupunktur efter en fødsel også kan være gavnligt og kan være med til at understøtte kroppen og de fysiologiske processer, der er gældende i denne fase af livet.
Både en graviditet, fødsel og amning tærer på kvindekroppen, og der er et stort forbrug af og behov for især blod, der nærer barnet under graviditeten, mistes i forbindelse med fødslen og som forbruges til produktion af brystmælk. I kinesisk medicin er blod en af kroppens fem grundsubstanser, og har ikke kun en kvantitativ, men i høj grad også en kvalitativ og energetisk betydning for kroppens fysiske og psykiske velvære.