Anna Frida Vind Andersen

Jeg hedder Anna Frida og jeg brænder for at støtte kvinder gennem graviditet, fødsel og moderskab. Det gør jeg gennem GravidYoga hos Klinik Underværk og gennem min egen lille virksomhed Mama Holistic.

Jeg har dyrket yoga i mere end ti år og undervist siden 2014. I november 2014 rejste jeg til Indien for at tage en uddannelse i gravidyoga, og det viste sig, at være ganske god timing, da der lå en lillebitte babyspire i min mave, da jeg rejste. Den spire blev til en livsglad og temperamentsfuld lille pige og knap to år senere blev hun storesøster til endnu en af slagsen. Det at være mor til to små børn fik mig til at stille spørgsmålstegn ved mange ting i mit liv, og da jeg havde færdiggjort min bachelor i idéhistorie valgte jeg at droppe universitetet og i stedet fokusere på mine to små piger, vores familie og min egen lillebitte virksomhed, som ligeså stille vokser i takt med mine unger.

Mit arbejde er på en gang både fysisk og filosofisk, praktisk og magisk. Du skal have lige god kontakt til din bækkenbund og din bevidsthed for at kunne udfolde dit fulde potentiale som mor og som menneske. Jeg arbejder holistisk og fra et sted uden dogmer. Jeg tror på, vi kommer længst med nysgerrighed og åbenhed både i moderskabet og resten af livet.

Min egen rejse gennem både graviditet, fødsel og moderskab har været en stor udviklingsproces og er det stadig her seks år efter jeg blev mor for første gang. Jeg tror på, at overgangen til moderskabet indeholder et kæmpe potentiale til gavn for både dig selv og verden omkring dig. Desværre lever vi i en kultur og et samfund, der sætter større pris på hurtig vækst og tempo end på den blødhed, ømhed og nysgerrighed som moderskabet blandt andet kræver. Jeg vil gerne være med til at bringe opmærksomheden og værdsættelsen af denne særlige tid tilbage. Jeg elsker at møde kvinder på netop dette sted i livet, og føler mig meget taknemmelig over at være vidne til denne livsovergang og udvikling.

Du kan møde mig på mine gravidyogahold i klinikken, og du kan læse mere om, hvad jeg ellers tilbyder på min hjemmeside. Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller overvejelser.

Du kan kontakte Anna Frida på mail kontakt@mamaholistic.dk eller ringe til klinikken på 20340934.

Du kan booke plads på hendes GravidYoga hold lige her via eventlisten i vores onlinebooking:

Book din plads