Hvorfor skal jeg arbejde med mit arvæv?
Arvæv er sammenvoksninger mellem kroppens forskellige lag af væv. Det er kroppen måde at hele et sår på. Du kan se det som kroppens egen klister-lim. Når vi bliver skåret i under en operation vil kroppen forsøge at lukke det sår, så den danner dette klistret og let stive arvæv mellem lagene for at lukke og samtidig spreder det en masse tråde til det nærliggende væv, ligesom et slags spindelvæv.
Normalt glider vores væv; muskel, organer, fedt og hud frit mellem hinanden, men arvæv klister det hele sammen. Så det er ikke kun lige der, hvor dit ´synlige ar´ er, at der er arvæv, men også både ovenfor og nedenfor dette område. Så du skal arbejde med dit arvæv for at gøre dette klistret væv bevægeligt.
Når du arbejder med dit arvæv øger cirkulationen og dermed fremmer du helingen. Når du arbejder med dit arvæv skaber du samtidig bevægelse i dit underliv og den nederste del af din mave, hvor du kommer sammenvoksninger. Hver gang du rører ved dit arvæv lærer du dit nervesystemet at acceptere arret som en del af din krop.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved mit kejsersnit?
Det er meget normalt, at arvævet kan svie lidt, klø eller være ømt når du arbejdet med det og lidt tid efterfølgende. Det desuden også meget normalt, at der kan komme en masse følelser og flashbacks fra din fødsel, når du rører og arbejder med dit arvæv – og det er helt okay. Kroppen heler på flere planer.
Du kan med fordel bruge lidt olie, når du arbejder med dit ar, men vent til det er helt dvs. 4-5 uger efter fødslen. Brug gerne en olie med E-vitamin.
Det anbefales, at du har “englehud”, som er kirurgisk tape, på arret op til 1 år efter din fødsel, for at arret heler så pænt som muligt. Du kan med fordel tage det af, når du arbejder med dit arvæv.
Jeg kan eller tør ikke selv røre ved mit ar
Det er helt normalt, at du kan have svært ved at røre ved dit ar. Mange har nedsat følelse på selve arret og lige omkring, så det føles ikke som en del af dem selv. Andre synes at det ulækkert at røre ved og har ikke lyst til det.
Du kan med fordel starte ude på tøjet og med tiden arbejde dig ind under tøjet. Du kan også bruge en lille bold evt. med pigge på, til at trille henover arret, hvis tøjet ikke er afstand nok.
Hvis du stadig har svært ved det eller generelt ønsker professionel skal kigge på det og behandle det, så står vi klar her i klinikken til at hjælpe dig. Du kan booke en tid på vores hjemmeside til en kejsersnitsbehandling.
Hvis du vil læse mere om fødsler ved kejsersnit, kan du se læse vores tidligere blogindlæg “Din fødsel ved kejsersnit”.
Tak fordi du læste med.
Udgivet: 12.05.22