BarselsPilates (fortsættere)

BarselsPilates er vores fortsætterhold dig, som har afsluttet dit forløb på EfterfødselsPilates eller “Klar efter dit Kejsersnit” og gerne vil fortsætte din pilatestræning om formiddagen, med din baby tæt på dig. Du kan også deltage på BarselsPilates, hvis du har gået på et andet pilateshold hos os, fx. GravidPilates i din graviditet, eller hvis du har erfaring med pilates et andet sted fra.

For at deltage på BarselsPilates anbefaler vi, at det er min. 8 uger siden, at du har født, da det er et øvet hold uden intro.

Træning der gør underværker for dig, der er mor på barsel

Du kan se frem til en ugentlig times effektiv pilatestræning for hele kroppen. Vi ved lige præcis, hvor en mor-krop typisk er spændt, stram og svag – og vi ved også hvilke øvelser, der er gode for at afspænde, strække og styrke dig lige der, hvor du har brug for det. 

I træningen er der fortsat fokus på at mærke og styrke din bækkenbund og mave efter graviditet og fødsel. Du vil opleve, at vi øger tempo og belastning. 

Vi træner på måtte med modstand fra egen kropsvægt, fra forskellige pilatesredskaber og evt. fra din baby. Åndedrættet integreres som en naturlig del af træningen.

Stærk af hverdagens opgaver

Det er vores mål, at træningen bliver i din krop efter timerne her hos os. Vi arbejder videre med din kropsbevidsthed, dit fokus på din holdning og den måde, du bruger din krop på og bærer din baby på. Som din barsel skrider frem, mærker du sikkert, at din baby bliver tungere og tungere bære rundt, så din løftestrategi og styrke bliver vigtigere end nogensinde. Din hverdag skal ikke kun slide på dig, men også gøre dig stærk. Pilatestræning støttter disse gode vaner, så du træner lidt hver dag i alle dine daglige gøremål, uden at sætte tid af til det.

Et forløb varer typisk 8-10 uger, med én ugenlig træning, afhængig af perioden med helligdage og ferier. Når du slutter dit forløb på BarselsPilates, så starter der typisk et nyt med mulighed for at du kan fortsætte din træning. Efter endt barsel, eller når du har mulighed for at komme til træning uden din baby, så er du velkommen på vores almindelige Pilates -forløb, som har træningstidspunkter på eftermiddage og aftener, fx. når din baby/dine børn er puttet, og der er tid til dit frirum.

Vil du prøve kræfter med vores BarselsPilates?

Med max 8 deltagere på holdet, er der god plads og opmærksomhed til dig – og masser af hygge, med mulighed for at lære de andre lidt at kende. 

Din baby er selvfølgelig velkommen på holdet. Vi har slyngevugger i studiet, og god plads til din barnevogn på grønne, rolige arealer lige udenfor klinikken, som kan ses fra vores træningsstudie.

Du tilmelder dig holdet samt betaler via vores onlinebooking. Forløbsprisen er beregnet ud fra antal træninger og betales samlet ved tilmelding. Læs om dine muligheder for tilskud fra Sygeforsikringen ”Danmark” til holdtræningen.

Hvis du har spørgsmål til forløbet, så kontakt klinikken på tlf. 20 34 09 34 eller skriv en mail direkte til anette@klinikundervaerk.dk, michelle@klinikundervaerk.dk eller mette@klinikundervaerk.dk.

Næste forløb:

  • Fredag d. 15/3 kl. 09.45-10.45 v. Mette (8 x træning af 60 min.)
  • Mandag d. 8/4 kl. 11.15-12.15 v. Anette (5 x træning af 60 min.)
  • Torsdag d. 11/4 kl. 9.45-10.45 v. Michelle (5 x træning af 60 min.)
  • Mandag d. 13/5 kl. 9.30-10.30 v. Anette (6 x træning af 60 min.)
  • Fredag d. 17/5 kl. 09.45-10.45 v/Mette (7 x træning af 60 min.)
  • Torsdag d. 30/5 kl. 9.45-10.45 v/Michelle (5 x træning af 60 min.)

Instruktører

Anette, Mette og Michelle er alle GynObs fysioterapeuter og pilatesinstruktører med specialviden indenfor graviditet, efterfødsel, kejsersnit og rectus diastase (adskilte mavemuskler).

Pris

140 kr. pr. træning, som betales samlet ved tilmelding.

Tilmeld forløb