Vi elsker pilates – det er en god træningsform af så mange grunde. Vi arbejder med din mobilitet og smidighed, og træningen er derfor meget relevant, hvis du føler dig låst i kroppen eller har stramme og spændte muskler. Måske har du smerter i lænden, ryggen eller nakken, som du gerne vil til livs? Eller måske vil du gerne træne din bækkenbund til bedre funktion?
Pilates sætter fokus på at få styrket og genvundet kontakt til muskler, som kroppen har glemt. Når nogle muskler er for passive og andre for aktive, så er der ubalance i kroppen.