I klinikken møder jeg mange mødre, der er usikre på, hvornår man kan have gavn af at bruge en brystpumpe, og hvordan man skal bruge den. Der er et hav af forskellige modeller på markedet, og der er fordele og ulemper ved dem alle. Som mor til et sæt tvillinger har jeg brugt hele viften af forskellige brystpumper, og jeg vil derfor kombinere min teoretiske viden om brug af brystpumper med min personlige erfaring. 

Herunder får du derfor en gennemgang af mekanismen bag det at pumpe brystmælk ud, samt en oversigt over de mest almindelige typer af brystpumper og hvornår de hver især har sin berettigelse. Det er vigtigt at understrege, at det absolut ikke er en nødvendighed at pumpe under et ammeforløb – man kan sagtens klare sig uden, hvis alt fungerer som det skal. 

OBS: vær opmærksom på at det ikke er specifikke mærker, jeg anmelder, men de forskellige måder at pumpe på. Det med mærket er en smagssag. 

Hvorfor skal man bruge en brystpumpe?

Mælkeproduktionen drives før og lige efter fødslen primært hormonelt; du vil altså producere mælk, uanset om du ammer eller ej. Men efter nogle dage begynder produktionen at være styret af en blanding af hormoner og den mere mekaniske stimulering af brystet fra enten baby eller en pumpe. I løbet af de første uger af et ammeforløb overgår produktionen til at være drevet udelukkende af, hvor meget mælk der bliver fjernet fra brystet. Det er altså et helt klassisk udbuds-og efterspørgselssystem. Mælken vil ideelt set blive “fjerne” eller spist af baby direkte fra brystet. Det er unægteligt nemmest, at de små tager direkte fra kilden, og hvis amningen fungerer, er der ingen grund til at gå op i volumen af mælk, der produceres. Men der er altså flere situationer, hvor det at malke ud kan være enten helt essentielt eller et muligt alternativ. 

Skal man bruge brystpumpe, hvis man føder for tidligt?

Når baby fødes før termin, særligt hvis det er flere uger, er den hormonelle mælkeproduktion ikke nødvendigvis på samme niveau, som den ville være tættere på termin. Samtidig er en præmatur baby mere afhængig af, at få mad uden selv at skulle bruge en masse energi. Derfor er udmalkning ofte anbefalet, når man føder et præmaturt barn. I denne situation foregår udmalkningen ofte på sygehuset med en dobbelt elektrisk pumpe. Typisk er det sådan, at man følger en særlig protokol, der skal efterligne en nyfødts stimulering af brystet – det vil oftest være udmalkning hver 3. time, indtil barnet har overskud nok til at amme mere selv. 

Har fødslen betydning for amningen?

Tiden omkring fødslen kan påvirke, hvor hurtigt mælken løber til, og det kan have betydning for, hvor stort “hullet” mellem udbud og efterspørgsel bliver. Det er faktorer som et stort blodtab, kejsersnit, svangerskabsforgiftning og igangsættelse. Det er IKKE sådan, at man automatisk skal pumpe ud, hvis man oplever en af disse, men det er en god ting at vide, at her kan man have brug for at stimulerer produktionen lidt ekstra. 

Flerlinger 

Det kan være svært at producere mælk nok til to eller tre ved babys arbejde alene. Det kan også være svært, altid at skulle amme to på en gang. Derfor er der rigtig mange flerlinge-mødre, der bruger en brystpumpe til at øge produktionen eller opsamle mælken, så det at give maden er mere fleksibelt. 

Arbejdsstart

Potentielt vil de nye barselsregler åbne for muligheden for at pumpe på arbejde. Det er noget, man gør i mange andre lande, og det er bestemt en mulighed for at holde gang i mælkeproduktionen, selvom man ikke er sammen med sit barn hele tiden. 

Sygdom 

Bliver man selv eller ens baby syg, mens man ammer, vil produktionen ofte dale en smule. For nogle er det meget tydeligt, at der i en periode efter sygdom mangler mælk. Her kan det være en hjælp at malke ud. 

Hvilke typer brystpumper findes der?

Manuel pumpe

En manuel pumpe er smart på mange måder, og kan være praktisk at have adgang til selv under et velfungerende ammeforløb. Den er nemlig genial til at pumpe ud enkelte gange. Hvis baby skal passes, eller hvis barnet pludseligt sover længere end normalt, og brysterne er fyldte, så er sådan en håndholdt pumpe god. Det er altså primært til at fjerne mælk i enkeltstående tilfælde, at den manuelle pumpe er god. 

Elektrisk pumpe

Hvis man skal pumpe mere end et par gange i løbet af et ammeforløb, så er det nødvendigt med en elektrisk pumpe – og allerhelst en dobbeltpumpe. Det er den type pumpe, man bruger, hvis man vil øge mælkeproduktionen. Grunden til at det er smart med en elektrisk pumpe er, at det er nødvendigt at pumpe et lidt længere stykke tid, som regel på begge bryster, og ofte over nogle dage eller uger. Derfor er det ikke realistisk at pumpe ud manuelt. Denne type pumpe kan lejes flere steder, men det er også en mulighed at købe den brugt, da alle dele kan koges. 

Vakuumpumpe 

Det er faktisk lidt misvisende at kalde dette en brystpumpe, da det i virkeligheden kun er en mælkeopsamler, men den er simpelthen smart alligevel. Den kræver minimalt arbejde, og er lille og uden elektroniske dele. Det er, helt simpelt, en tragt for enden af en beholder, begge dele lavet af silikone. Det vil sige, at man fjerner mælken fra brystet ved at danne undertryk i beholderen, så tragten suges fast på brystet. Den opsamler så den mælk, der løber ved hjælp af nedløbsrefleksen og undertrykket i pumpen. Da du ikke behøver at betjene pumpen, når den først sidder fast, så er den ideel at bruge til opsamling af mælk på det ene bryst, mens du ammer på det andet.
Der kan være flere grunde til, at det er smart. Hvis dit barn er i underskud af energi, så kan du samle mælk fra begge bryster, selvom barnet måske kun er vågen til at amme på et bryst. Jeg brugte denne type pumpe, når mine piger ikke sov helt synkroniseret. I stedet for at vække den anden tvilling når den ene meldte sig, så kunne jeg bruge vakuumpumpen, og på den måde samle mælk fra begge sider uden at forstyrre tvillingernes søvn. Det var altså smart, og gav en frihed i, at den opsamlede mælk kunne gives på flaske af min mand. 

Et lille opmærksomhedspunkt med vakuumpumpen er, at man skal passe på med ikke at lave et alt for voldsomt undertryk i tragten. Mælkegangene ligge meget tæt på overfladen i området lige omkring brystvorten, så hvis trykket er for stort, så kan man i stedet afklemme og irritere mælkegangene. 

Trådløs pumpe

Den trådløse pumpe er i bund og grund en enkelt eller dobbelt elektrisk pumpe, hvor opsamleren ikke er en flaske, men en facon der passer i BH’en. Det vil sige, at man kan malke ud, mens man bevæger sig rundt, og uden at brysterne er fremme. Jeg ser igen flere anvendelsesmuligheder for sådan en pumpe. Hvis du har brug for at stimulere mælkeproduktionen, er det her en mindre invasiv løsning i hverdagen. Man kan dog ikke bukke sig forover, da der er risiko for at mælken så ryger ud, men man kan mange helt alimdelige hverdagsting, mens man pumper. Jeg kunne fx smøre madpakker til min store datter, lægge vasketøj sammen eller strikke. Det gjorde altså en kæmpe forskel i et forløb, hvor jeg pumpede meget, men det er måske ikke så vigtigt, hvis det kun er en kort periode, du har brug for den ekstra stimulering. 

Man kan også, hvis man ikke er alt for blufærdig, bruge denne type pumpe i frokostpausen på arbejde – altså kan det også være en mulighed, hvis man gerne vil stimulere mælkeproduktionen, når man er startet på arbejde igen.

Skal jeg malke ud i graviditeten?

Der er helt særlige situationer, hvor man kan forudse, at det kan være rart med lidt af den allerførste mælk på lager, men det bør kun være noget man gør efter anvisning fra jordemoderen eller fødselslægen.

Hvordan skal jeg opbevare modermælk?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at følgende regler følges, når det kommer til opbevaring og opvarmning af modermælk: 

Holdbarhed af frisk udmalket modermælk: 

• 3 døgn i køleskabet (+5 grader)
• 6 måneder i fryseren (-18 grader)

Optøet modermælk: 

• Langsomt optøet modermælk (optøet i køleskab) kan holde sig 1 døgn
• Hurtigt optøet modermælk (microoven eller vandbad) skal bruges med det samme
• Rester af opvarmet modermælk skal altid kasseres.

HUSK: der er ikke én rigtig måde at bruge brystpumpe på. Det handler om jeres behov, jeres hverdag og dit barn. Hvis du er i tvivl om hvilken type pumpe, du skal vælge, eller om det overhovedet er nødvendigt at pumpe, så tag fat i din ammevejleder.
En kort samtale kan ofte spare dig for både tid, bekymringer og frustration – og sikre ro og tryghed i jeres ammeforløb.

_
Kilder:

• “Amning – en håndbog for sundhedspersonale” af Sundhedsstyrelsen
• “Breastfeeding and human lactation” af Karen Wambach og Becky Spencer