Fertilitetsfysioterapi

Et fysioterapeutisk fertilitetsforløb er i de fleste tilfælde kombineret af flere indsatser; manuel behandling, laserterapi, øvelsesterapi, holdtræning og motionsvejledning. Dit forløb afhænger af din situation, din historie, dine symptomer og din specifikke fertilitetsudfordring, hvis du kender den.

Manuel fertilitetsbehandling

På baggrund af en samtale med dig og en undersøgelse af din krop, forsøger vi at blive klogere på mulige blokeringer eller begrænsninger i din krop, som kan have indvirkning på din fertilitet. Vi behandler det manuelt med fysioterapeutiske hænder og efter en fysioterapeutisk tankegang.

De manuelle behandlingsmetoder er fokuseret på at optimere forholdene i dit underliv og støtte funktionen af bl.a. din livmoder, æggestokke og æggeledere, med henblik på at skabe gode forudsætninger for en graviditet.

For at en graviditet kan opstå, så skal din krop kunne modne et godt æg, som efter ægløsning skal fragtes af æggelederne ned til livmoderen. Din livmoder skal kunne producere en god livmoderslimhinde, som det befrugtede æg skal kunne sætte sig fast i. Livmoderen og æggelederne er beklædt med organmuskulatur, og der skal et meget fint livmodermuskulært bevægelsesmønster til for et sundt reproduktivt system. Hormoner styrer både ægmodning, ægløsning, muskelsammentrækninger i de reproduktive organer og opbygning af livmoderslimhinde. Derfor er hormonbalance og god hormontransport gennem blodbanerne vigtigt. Gennem blodbanerne fragtes også ilt og næring. Derfor kræves der helt naturligt god blodgennemstrømning i underlivet, så forsyningerne når frem.

Mekaniske fertilitetsproblemer

Er der brist eller forstyrrelser i de funktioner, så kan en graviditet besværliggøres i at opstå eller vedblive.

Forstyrrelser kan bl.a. opstå, hvis du har låsninger dit bækken eller rygsøjlen, eller hvis du har arvæv i underlivet fx efter et kejsersnit eller en blindtarmsoperation. Begrænsninger kan også skabes af muskulære spændinger i din bækkenbund, din ryg, dine inderlår, dine baller og dine dybe hoftebøjere, psoas-musklerne. Ubalance i dit hormonsystem giver forstyrrelser i det reproduktive system. Eks. har øget stress i kroppen negativ indvirkning på balancen i dine kønshormoner. Kroppen tilpasser sig den måde vi bruger den på. Dårlig holdning og siddestillinger kan være grobund for kropslige asymmetrier såsom roteret lænderyg og skævt bækken pga. låsninger i led og ensidige muskelspændinger i dit bækkenområde.

Disse asymmetrier i din krop hjælper vi dig til at opdage, og behandlingsfokus er at skabe bedre biomekanisk balance i din krop, så nerveledning, blodforsyning og muskelarbejde i og omkring dit underliv og dit bækken er så optimalt som muligt.

Symptomer

Oplever du:

  • uregelmæssig cyklus?
  • menstruationssmerter?
  • en mørk, sparsom eller kraftig blødning?
  • ægløsningssmerter?
  • aborteret én eller flere gange?
  • endometriose?
  • PCO(S)?
  • arvæv efter kejsersnit, blindtarmsoperation eller anden maveoperation?
  • tendens til blærebetændelser?
  • haft klamydia, anden kønssygdom eller underlivsinfektion, måske ubehandlet i lang tid?
  • en oplevelse af at være spændt omkring dit underliv?
  • smerter i forbindelse med eller efter sex?
  • lænde- eller bækkenproblemer?
  • underlivssmerter?
  • forstyrret blærefunktion eller fordøjelse?
  • en stresset og presset krop?

Så kan et fertilitetsforløb med manuel behandling være aktuelt for dig. Alle tilstande i boksen ved siden af kan på hver deres måde have betydning for din fertilitet. Symptomerne kan fortælle os noget om, hvad du skal arbejde med, for at give dig selv det bedste udgangspunkt for en graviditet. Som fysioterapeuter mener vi, at det er vigtigt at få gjort op med kropslige begrænsninger og udfordringer, når man gerne vil være gravid.

Et forløb hos os tilrettelægges individuelt, da I alle er forskellige og fertilitetsudfordringer ligeså forskellige. Er du i medicinsk fertilitetsbehandling, så strukturerer vi forløbet, så det støtter den proces. Da vil behandling op til inseminering eller ægudtagning og ægoplægning være det typiske set-up.

Vi er her for at gøre processen frem mod graviditet mere håndgribelig for dig som kvinde og Jer som par. Vi tror på, at mulighederne for at opnå en graviditet også er betinget af din indsigt i din krop og evnen til at samarbejde med den. Vi støtter dig i håndteringen af din fertilitetsproces, hjælper dig til at bevare roen og kontrollen, samt hjælper dig til at genskabe kontakten til din krop, hvis du har svært ved at mærke dig selv.

Sund fertilitet

Med massage afspænder vi spændt muskulatur og nedsætter eventuelle smerter i og omkring bækkenregionen og beroliger nervesystemet med massagens stressnedsættende effekt. Med dybdegående massagegreb mobiliseres og løsnes arvæv og andre stramninger i bindevævet, så organernes bevægelighed bedres og blodcirkulation og nerveledning normaliseres. Med ledmobiliserende teknikker låser vi op for blokeringer i ryg og bækken, så du kan genoprette normal bevægelse i din krop.
Er der behov for at løsne spændinger i din bækkenbundsmuskulatur, så kan både Anette og Anne Sofie, med deres videreuddannelse som gynækologiske fysioterapeuter, hjælpe dig.

Den manuelle behandling baseres bl.a. på behandlingsmetoder fra Mercier Therapy, Arvigo Therapy og Mojzisova Metoden.

Som fysioterapeuter kan vi hjælpe dig med at se sammenhænge, forstå din krop og din cyklus og sætte målbare delmål frem mod en graviditet. Fertilitet kan virke diffust for mange, fordi det kan være svært at måle på. Graviditetstesten kan ikke gradbøjes, den er enten positiv eller negativ. Men afviger din cyklus og menstruation fra normalen, så er der bestemt målbare forhold at forbedre med henblik på at fremme din fertilitet. Ved leder altid efter andre symptomer, som vi kan se dine fertilitetsudfordringer i sammenhæng med.

Har du behov for fysioterapeutisk fertilitetsbehandling?

Hvis du har spørgsmål til, om fertilitetsbehandling kan afhjælpe dig med din udfordring, så kontakt os endelig på hej@klinikundervaerk.dk.

Vi står altid til rådighed for en uforpligtende snak, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om, hvorvidt et fysioterapeutisk fertilitetsforløb er relevant for dig. Anne Sofie og Anette tilbyder en gratis afklarende samtale ved enten dit fremmøde i klinikken eller en telefonsamtale.

Book en tid i dag

Sygeforsikringen Danmark

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark kan du få tilskud til din behandling eller træning her hos os, da vi er fysioterapeuter og samarbejder med Danmark. Er du medlem og ønsker tilskud, så informer os herom, så vi kan registrere dit tilskud. Du kan ikke bruge en henvisning fra din læge her hos os.

Vi kombinerer altid den manuelle behandling med

fertilitetsfremmende fysioterapeutiske øvelser

læs mere her
Vi kombinerer ofte behandlingen med

laserterapi

Læs mere