For snart 14 år siden stod jeg foran min første fødsel. Jeg glædede mig – men jeg var også bekymret. Jeg havde vulvodyni og oplevede brændende smerter i underlivet selv ved let berøring. Min krop reagerede med spænding og smerte på noget så simpelt som et tryk eller en undersøgelse.

Derfor var tanken om en vaginal fødsel svær. Hvordan skulle min krop kunne give slip og føde et barn – når den allerede gjorde ondt ved langt mindre? Dengang fik jeg desværre ikke den vejledning eller behandling, jeg havde brug for.

 

I dag står jeg her som GynObs fysioterapeut med en helt anden forståelse af kroppen, bækkenbunden og smerter i underlivet. Og det er netop den viden, jeg gerne vil give videre til dig, som står i samme situation.

 

Hvad er vulvodyni?

Vulvodyni er smerter i vulva i mere end 3 måneder uden klar identificerbar årsag¹. Dette betyder at vulvodyni ikke skyldes en infektion eller anden sygdom.

 

Før i tiden anså man vulvodyni som en ”enten eller” diagnose, men i dag anses den som et resultat af flere faktorer; fysiske såvel som psykiske, som kan være med til at udvikle eller vedligeholde tilstanden¹.

 

Op til 16 % af alle kvinder vil på et tidspunkt i deres liv få vulvodyni og det rammer alle kvinder på tværs af etnicitet og alder. Symptomerne starter oftest i alderen 18 til 25 år.

 

Hvordan føles vulvodyni?

Vulvodyni opleves forskelligt fra person til person. Nogle oplever kun smerter ved samleje, mens andre oplever smerter ved let berøring eller smerter når de sætter en tampon op.

 

Dette kan have en negativ påvirkning på mange aspekter i ens liv.

 

Mange med vulvodyni kan fortælle om en sviende eller brændende fornemmelse, samt stramhed og ømhed. Disse symptomer opleves i hele vulva og hos mange er det specifikt ved skedeindgangen.

 

Hvad gør vulvodyni ved bækkenbunden?

Vulvodyni er tæt forbundet med øget sensitivitet i nervesystemet. Dette kaldes central

sensitivisering og betyder, at kroppen reagerer kraftigere på stimuli som fx berøring. Mange kvinder med vulvodyni udvikler derfor en beskyttelsesstrategi i kroppen. Når smerte forbindes med berøring eller penetration, reagerer nervesystemet ved at øge spændingen i bækkenbunden. Dette sker ofte ubevidst. Over tid kan bækkenbunden derfor blive mere spændt i hvile, blive hurtigere til at reagere med opspænding samt have svære ved at blive afspændt igen.

 

Dette kan besværliggøre en vaginal fødsel, da bækkenbunden netop skal kunne give efter gradvist, udvide sig og slappe godt af under en fødsel.

 

Fødselsforberedelse med vulvodyni

En vaginal fødsel med vulvodyni kræver ikke nødvendigvis særlige medicinske indgreb, men den kræver ofte en mere målrettet forberedelse. Man ser at hos kvinder med vulvodyni kan smerteoplevelsen blive påvirket af bekymringer, tidligere smerteerfaringer samt oplevelsen af kontrol. Fødselsforberedelse får derfor en særlig vigtig rolle, da forskning indenfor smertevidenskab viser, at tryghed, information og oplevet kontrol kan reducere smerteoplevelsen betydeligt.

 

Samarbejdet mellem dig og din jordemoder kan gøre en markant forskel for oplevelsen af fødslen. Det er derfor vigtigt, at du tidligt i forløbet, allerede til konsultationerne i graviditeten, fortæller din jordemoder om din vulvodyni, dine smerter samt dine bekymringer. Så kan I nemlig sammen lægge en god plan for fødslen. Din jordemoder kan bl.a. fortælle dig om skånsomme fødestillinger samt hvordan kun kan støtte dit mellemkød og guide dig igennem en rolig og kontrolleret pressefase.

 

Hvordan kan en GynObs fysioterapeut hjælpe før fødslen?

En GynObs fysioterapeut kan hjælpe med at normalisere bækkenbundens funktion før fødslen. Målet er ikke at træne knib, men at skabe smidighed, afspænding og kropsforståelse, så forudsætningen for selve bækkenbunden og dens udvidelse under fødslen bliver nemmere for dig.

 

Behandlingen kan blandt andet indeholde:

• Manuel behandling: Blid behandling af spændte muskler omkring bækken og hofter kan reducere den samlede spænding i området. Desuden kan blid udspænding af selve bækkenbunden også være relevant.
• Øvelser: Hjemmeøvelser hvor bækkenbunden og de omkringliggende muskler strækkes og afspændes blidt, for at reducere spændingen samt skabe en god kontakt til musklerne.
• Vejrtrækning og afspænding: Mange kvinder med vulvodyni trækker vejret overfladisk og højcostalt. Dybere vejrtrækning kan hjælpe med at regulere både nervesystem og bækkenbund.
• Desensibilisering og kropskontakt: Gradvis tilvænning til berøring kan øge trygheden og reducere smerterespons.
• Bækkenbundens koordination: Fokus ligger på samspillet mellem spænding og afspænding – ikke kun knib. Evnen til at give slip er en central fødselskompetence.

 

Hvordan kan en GynObs fysioterapeut hjælpe efter fødslen?

Efter fødslen kan vi hjælpe dig med at blive klogere på dit underliv, din bækkenbund og din vulvodyni ud fra dit nye udgangspunkt. Vi kan hjælpe dig med bækkenbundstræning med et ekstra fokus på afspænding, og med evt. behandling af bækkenbundens muskler. Vi kan i samråd med dig vejlede i forskellige overvejelser i forbindelse med evt. genoptagelse af sexlivet. Vi har god tid til både samtale inden og til den vaginale undersøgelse.

 

Afsluttende perspektiv

Vulvodyni udelukker ikke en vaginal fødsel. Men det er en tilstand, som fortjener opmærksomhed, forberedelse og den rette støtte. For mig personligt fyldte vulvodyni meget op til min første fødsel.

Men efter min første graviditet og fødsel ændrede det sig markant – og i dag har jeg ikke længere smerter. Jeg oplevede heller ikke vulvodyni under mine efterfølgende graviditeter eller fødsler.

 

Der kan være flere forklaringer på det. Under graviditet sker der hormonelle forandringer, som kan påvirke vævet og smertesensitiviteten. Samtidig kan selve fødslen have en udspændende effekt på vævet og bækkenbunden. Derudover spiller nervesystemet en stor rolle – og når kroppen får positive erfaringer og tryghed i området, kan det dæmpe smerteresponsen over tid. Det er vigtigt at sige, at det ikke er sådan for alle. Men det viser, at kroppen kan forandre sig – og at smerter ikke nødvendigvis er permanente.

 

Med den rette viden, forberedelse og støtte er det muligt at gå ind i en fødsel med mere ro og tillid til kroppen. Og hvis du står med bekymringer, så skal du ikke stå alene med dem.

 

 

Kilder:

• info
• Stenz, Svarre og Due. DSOG-guidelines, vulvodyni. 2019
• Würtz, gynækolog. Vulvodyni: 3 gode råd til der oplever uforklarlige smerter. Momkind.
• Bergeron S, Rosen NO, Morin M. Genital pain in women: beyond interference with intercourse. Pain 2011; 152:1223