Gravidbehandling hos fysioterapeut

En graviditet er en naturlig belastning for kroppen. Men i en travl hverdag, med et belastende arbejde eller tidligere skader i kroppen, er det ikke ualmindeligt at få ondt i takt med at man bliver tungere. Vi har stor erfaring i at behandle gravidrelaterede smerter og problemer. Vi tilbyder både individuel fysioterapeutisk behandling og vejledning, samt flere ugentlige Gravidpilates hold.

Bækkenløsning

Under en graviditet sker der utrolig meget med kroppen. Der kommer et stort tryk ned på bækkenet og bækkenbunden pga. det voksende barn i livmoderen. Hele ryggens stilling ændres og man får et naturligt større svaj i lænderyggen. Organerne ændringer position i bughulen, for at gøre plads til den voksende livmoder. Der kommer et øget træk på ligamenterne, særligt i underlivet og bækkenet. Der dannes en masse væske i kroppen, og venesystemet har et større tryk det skal passere i tilbageløbet mod hjertet, hvilket kan give væskeophobning særligt i benene.

Alle disse ting er helt naturlige, og en del af det at være gravid. Men det betyder ikke, man blot skal acceptere smerter og bevægeindskrænkning. For meget kan behandles og bedres.

Under graviditeten er der rigtig mange kvinder der oplever gener og smerter fra bækkenet og ryggen. Mange af dem får diagnosen bækkenløsning. Der er dog ingen evidens for, at den diagnose rigtig findes. Det som diagnosen dækker over, er en ide om at leddene i bækkenet under graviditeten løsner sig alt for meget, og derfor får man ondt.

Vores bækken dannes af to SI-led på bagsiden mellem vores korsben og hoftebenene, og et led på forsiden ved symfysen. For at have bækkenløsning skal man have smerter i alle tre led, men rigtig mange kvinder får diagnosen selvom der kun er tale om smerter i et eller to led.

Gravidbehandling, Klinik Underværk

Helt naturligt

Bækkenet er et meget stabilt led, holdt sammen af en masse ligamenter henover leddene. Når man er gravid, påvirker hormonerne, primært det der hedder relaxin, vores ligamenter, brusk og bindevæv til at blive løsere. På den måde kan bækkenet give sig, så der er plads til barnet under graviditeten og så barnet kan passere ud under fødslen. Udskillelsen starter allerede tidligt i graviditeten, og peaker allerede omkring uge 14. Alle kvinder bliver løse i bækkenet under en graviditet.

Man kan dog ikke finde en sammenhæng imellem, at dem der har det højeste hormonniveau også er dem, der har flest smerter. Derfor er bækkenløsning, og forestillingen om at bækkenet har løsnet sig for meget, heldigvis ofte en forkert diagnose at give.

Vores oplevelse i klinikken er, at gravide kvinder bliver bange, når de har fået at vide, de har bækkenløsning. De er bange for at deres bækken ikke er stabilt og kan falde fra hinanden, at de ikke må bevæge sig eller at de kan få problemer med at føde.

Bækkensmerter

Der er altså heldigvis sjældent tale om bækkenløsning, men det ændrer ikke ved, at rigtig mange gravide har ondt. Mange af dem der har problemer med smerter i bækken og ryg under graviditeten, har ofte haft en problematik inden de bliver gravide. Det kan være fra tidligere skader i kroppen, operationer, hvis man er hypermobil eller overvægtig. Når kroppen så får den belastning oveni som en graviditet er, så oplever de smerter der forveksles med bækkenløsning.

Smerterne i bækkenet skyldes oftest, at der er en ubalance i det muskulære samarbejde i området ved lænderyggen og bækkenet. Derfor vil smerter og funktionsnedsættelse ofte kunne behandles hos en fysioterapeut. Ved en gravidbehandling hos os løsnes spændte muskler og ligamenter, og vi supplerer behandlingen med gode hjemmeøvelser og vejledning i god siddende og stående holdning, så stabiliteten omkring ryg og bækken styrkes. På den måde kan kroppen bedre tage imod den belastning en graviditet er.

Gravidbehandling, Klinik Underværk

Har du behov for behandling under din graviditet?

Vi har stor erfaring i at behandle graviditetsrelaterede gener og smerter.
Du kan modtage gravidbehandling under hele din graviditet, og vi har specialbrikse og gravid-puder, så der er god plads til mave og barm, hvis du skal ligge på maven under behandlingen.

Book en tid i dag

Sygeforsikringen Danmark

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, så kan du få tilskud til din gravidbehandling hos os. Sygeforsikring Danmark giver tilskud til al fysioterapeutisk behandling og træning. Husk blot at informere os om, at du er medlem, når du booker din tid eller dit hold.
Du kan ikke bruge en henvisning fra din læge her hos os.