Skip to main content

GravidYoga

Kvindekroppen er fantastisk. Tænk at kunne bære og bringe et nyt liv til verden. Når du bliver gravid ændrer verden sig. For nogen med et brag, for andre lige så stille. Du er ikke længere kun dig selv, men deler din krop med en ny lille sjæl. Det er en tid, der kalder på refleksion over alle de forandringer, der sker i både krop og sind. Gravidyoga kan støtte og styrke dig i din graviditet, forberede dig på fødslen og lette helingen efterfølgende.

Skab nærvær og forbindelse til din gravide krop gennem blid og styrkende bevægelse

Yoga er en fantastisk bevægelsesform under graviditeten. Yoga støtter op om kroppens forandringer og er en blid måde at skabe velvære i din gravide krop. Øvelserne har fokus på skabe kropslig opmærksomhed og blidt opbygge styrke og støtte i takt med at din krop forandrer sig gennem graviditeten. Vi arbejder både med styrke og stabilitet samt blide stræk, afspænding og meditation.

Åndedrættet er en helt central del af gravidyoga. Gennem yoga kan du støtte åndedrættet og kroppen til at arbejde med dig og ikke mod dig gennem fødslen. Med et bevidst fokus på åndedrættet kan du grounde dig selv i din krop, hvilket gør dig mere nærværende og opmærksom; både i din hverdag og tid på måtten, men også under fødslen.

Yoga giver dig tillid til din egen krop, din egen styrke og dine egne evner. Til gravidyoga skaber vi et rum, hvor du får mulighed for at mærke dig selv og din krop og herigennem finde tillid og styrke til den forandring, der venter forude.

Gravidyoga er for alle gravide uanset om du har dyrket yoga før eller ej, og uanset hvilken graviditet du har. Og du kan træne med i alle trimestre. Der er tid og plads til at tage individuelle hensyn, så du kan også være med selvom du har udfordringer i din graviditet.

Gravidpilates, Klinik Underværk

Gravidyoga er mere end bare træning!

Gravidyoga er et åndehul hvor fokus er på dig og din baby, og hvor du kan slippe omverdenens stress, jag, forventninger og deadlines for en stund. Samtidig er det også et nærværende og frit fællesskab med andre kvinder, der ligesom dig, er ved at skabe nyt liv. Her er plads til at dele alt det, der fylder i din oplevelse af graviditeten. Her er plads til at vende overvejelser, bekymringer og forventninger til den forestående fødsel og efterfødselstiden.

Vil du prøve kræfter med GravidYoga?

Hvert forløb strækker sig over seks uger og vi mødes på et lille lukket hold med max 6 deltagere. Derved sikres det, at der er tid og nærvær til hver enkelt gravid, og vi kan sammen skabe et rum, det er trygt at møde op i for alle. Du er meget velkommen til at deltage på mere end ét forløb.

Du tilmelder dig næste hold samt betaler via vores onlinebooking.

Hvis du er i tvivl om noget eller har nogle spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til klinikken på tlf. 20 34 09 34.

Covid-19: Læs om vores retningslinjer på vores info-side om Corona, som opdateres løbende jf. retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og vores fagforening.
Her skriver vi bl.a., hvad der sker, hvis holdforløbet må afbrydes grundet national eller regional nedlukning, samt hvilke smitteforebyggende tiltag vi gør i klinikken. Læs mere her.

Næste holdstart

Instruktør

Pris for forløb

1.215 kr.

Tilmeld forløb