NADA og Mindfulness

Kunne du tænke dig at træne din krop med fokus på nærvær, mental ro og bevidst kontakt til kroppen?
Så kom med på vores 4-ugers holdforløb, der kombinerer NADA-akupunktur med guidet mindfulness.

Træning i kropslig ro

På samme måde som man træner sine muskler og led for at opnå fysisk styrke og velvære, så kræver det også træning at opnå mental ro og kropslig nærvær via fokus på blandt andet vejrtrækningen.
NADA-akupunktur og guidet mindfulness er begge anerkendte og efterprøvede metoder til ro, nærvær og afslapning af krop og sind.
Mindfulness er i sin oprindelse en buddhistisk meditationsmetode, hvor man træner sin opmærksomhed i det nærværende øjeblik uden at dømme. Der findes forskning på området, som viser at vedvarende mindfulnesstræning har en stressregulerende effekt på krop, følelser og sind.
NADA er en øre-akupunkturmetode og består af fem specifikke punkter i hvert øre, der tilsammen balancerer krop og psyke og som enkeltvis rummer indikationer for at regulere følelsesmæssige evner. Ifølge flere studier har metoden dokumenterbar virkning på både fysiske og psykiske symptomer, herunder søvnproblemer, motorisk uro, stress, træthed, vrede, psykisk uro, stress, tankemylder, angst, depression og koncentrationsproblemer. Det skyldes ikke mindst NADAs beroligende virkning på det autonome nervesystem.
NADA er et unikt supplement til den meditative træning, da det har en automatisk beroligende effekt på krop og sind og kan derfor være med til at forstærke oplevelsen af mindfulness-træningen.
Vores ønske med forløbet er, at du trænes i at kunne mærke dig selv, får redskaber til at lindre uro i kroppen, og opnår større fysisk og psykisk velvære og overskud i din hverdag.

Lyder det som noget for dig?

Alle er velkomne til at deltage, og det kræver ingen erfaring i mindfulness.

Forløbet vil indeholde en times træning i løbet af fire uger, og der vil i slutningen af hver træning blive serveret NADA-the i forbindelse med en fælles afrunding og refleksion af dagens træning.

Du skal medbringe et varmt tæppe og en pude.

Du tilmelder dig holdet samt betaler via vores onlinebooking.

Hvis du har spørgsmål til forløbet så kontakt Rikke på rikkeaku@klinikundervaerk.dk eller ring til klinikken på tlf. 20340934.

Covid-19: Læs om vores retningslinjer på vores info-side om Corona, som opdateres løbende jf. retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og vores fagforening.
Her skriver vi bl.a., hvad der sker, hvis dit holdforløb må afbrydes grundet national eller regional nedlukning, samt hvilke smitteforebyggende tiltag vi gør i klinikken. Læs mere her.

Næste hold:

  • Tirsdag d. 9/8 kl. 16.00-17.00 (4x træning)

Instruktør

Rikke, RAB-godkendt akupunktør, certificeret NADA-behandler og instruktør i mindfulness

Pris

600 kr.

Tilmeld forløb