De fleste mænd oplever på et tidspunkt i deres liv, at rejsningen af penis svigter. Det er uhyre normalt og noget, der sker for alle, selvom det sjældent er en oplevelse, man deler med så mange.
Rejsningsproblemer (også kaldet impotens eller erektil dysfunktion) betyder, at penis ikke bliver stiv nok eller falder for hurtigt til at man kan gennemføre samleje på trods af lyst og seksuel stimuli, I begge situationer kan sexlivet blive utilfredsstillende for både manden selv og hans partner.
Problemer med manglende rejsning eller en potens der “lever lidt sit eget liv” kan have mange årsager. Det kan udspringe af fysiske faktorer, det kan bunde i noget psykisk eller være i en kombination af de to. Ofte ser man også, at fx fysiske faktorer udvikler sig til også at påvirke psykisk.
For nogle sker det enkelte gange, og er forbigående, hvilket man næsten ikke skal studse over, mens det for mange andre udvikler sig til, at rejsningen kan drille over længere tid, og at situationen kan ende i en ond cirkel, der kan være svær at bryde ud af.
Hvad er fysiske rejsningsproblemer?
Evnen til at få rejsning afhænger af, hvordan blodforsyningen og nerveforbindelsen er til området omkring penis, og er derudover afhænger af koncentration af hormoner i blodet, samt naturligvis om man er seksuelt ophidset eller bliver stimuleret i erogene zoner.
Hvis de problemer man oplever med at få eller bibeholde en rejsning kommer gradvist eller sker diffust, hvis man ikke oplever spontan rejsning om natten, eller har en morgenrejsning, men sagtens kan opnå udløsning, og sexlysten ikke er et problem, så tyder det på, at rejsningsproblemerne skyldes noget fysisk.
Den hyppigste fysiske årsag til rejsningsproblemer er åreforkalkning. Men det kan også skyldes forhøjet blodtryk, diabetes, hormonforstyrrelser, hjertekarsygdomme, cancer eller nervesygdom. For mange er rejsningsproblemet et af de første symptomer på den underliggende årsag; fx oplever mange rejsningsproblemer i et par år før man får hjertekarproblemer. Derfor er det naturligvis væsentlig at gå til læge, så problemet kan undersøgelse og behandles.
For mange mænd med fysisk betingede rejsningsproblemer, bunder det i livsstilsfaktorer; rygning, for højt indtag af alkohol, dårlige kostvaner, manglende motion samt for lidt eller dårlig søvn. Derudover viser statistikken, at der er en klar sammenhæng mellem rejsningsproblemer og et forhøjet BMI samt omkreds på maven.
Andre fysiske årsager til rejsningsproblemer kan fx bivirkning ved medicinsk behandling, eller komme som følger af operationer eller traumer.
Hvad er psykiske rejsningsproblemer?
Når mænd oplever problemer med potensen, og alle fysiske årsager er udelukket, er det ofte mere psykisk betinget. Hvis man fx oplever, at have rejsning om morgenen, at rejsningen sagtens kan holdes i forbindelse med onani eller at penis rent faktisk bliver stiv til samleje, men at stivheden forsvinder undervejs, så kan det tyde på, at årsagen er mere tankemæssig eller psykologisk end fysisk. Det samme kan faktisk ske for udløsningen; hvis sædafgangen kommer tidligere eller meget senere, end man ønsker det (eller slet ikke kommer), så kan det også handle om noget psykisk.
Den hyppigste psykiske årsag til rejsningsproblemer er præstationsangst. Udover denne årsag kan psykisk betingede rejsningsproblemer skyldes fx usikkerhed eller dårligt selvværd, eller være et symptom på stress, angst eller depression. Rejsningsbesvær kan også komme som reaktion på problemer i parforholdet, hvis I har fertilitetsproblemer, der er en uoverensstemmelse omkring lyst og ønsker til seksuel samvær eller som en respons på usikkerhed omkring (eller manglende accept af) egen seksuelle orientering.
I den helt dystre ende kan det også handle om tidligere ubehagelige oplevelser som fx seksuelle overgreb i barndommen.
Kan træning hjælpe på rejsningsproblemer?
Da det ofte er dårlig blodcirkulation, der er den fysiske årsag til rejsningsproblemer, kan det i mange tilfælde både behandles og forebygges alene ved at være fysisk aktiv. Faktisk har fysisk inaktive mænd over 10 gange så stor risiko for at få rejsningsproblemer som fysisk aktive mænd.
I et studie fra 2021 fandt man da også ud af, at mænd med rejsningsproblemer pga. åreforkalkning, reducerede deres udfordringer ved superviseret konditionstræning på et moderat til intensivt niveau i 40 min fire gange i ugen.
Fysisk aktivitet har ikke kun en positiv indvirkning på de fysiske faktorer, der kan give rejsningsproblemer. Når man bliver ramt af fx præstationsangst, har det en selvforstærkende effekt, da det øger det sympatiske nervesystem (fight or flight), hvilket naturligt nedsætter rejsningen, fordi kroppen skal bruge sine ressourcer på “at overleve” og ikke på forplantning. Et øget sympatisk nervesystem vil også gøre vejrtrækningen mere overfladisk, og derfor kan det være en god ide at træne åndedrætsøvelser, så man helt lavpraktisk kan forsøge at regulere sit nervesystem i situationen, hvor man gerne vil have kroppen til at slappe af igen. Udover åndedrætsøvelser, kan træning med fokus på kropsbevidsthed, såsom yoga, pilates og mindfulness, være gavnligt for mænd, der oplever præstationsangst. Nogle mænd med præstationsangst har også stor gavn af behandling med zoneterapi eller akupunktur, der kan skabe ro og balance i systemet.
Udover at træning kan være behandlende for rejsningsbesvær, så har træning og fysisk aktivitet faktisk generelt en positiv effekt på sexlivet og sexlysten. Ved al slags træning, hvor pulsen kommer op; løb, svømning, karate, fodbold, styrketræning etc, udskiller kroppen en hulens masse forskellige hormoner og signalstoffer. Bl.a. udskilles endorfiner, der populært kaldes for kroppens morfin, som fx hjælper hjernen med at udskille stoffer til positiv tænkning og godt humør. Derfor kan fysisk aktivitet og træning altså give dig en bedre fornemmelse og ro i kroppen, øge din selvtillid og din sexlyst.
Hvorfor får man præstationsangst?
Hver uge møder klinikkens sexolog Lea mænd, der har problemer med seksuel præstationsangst. Det er altså et meget mere udbredt problem, end rigtigt mange tror, og det er mænd i alle aldre, der kan opleve præstationsangst.
For mange er det et stort tabu og noget, som man måske har gået med alene i lang tid. For manges vedkommende i flere år.
For de fleste er det rart at høre, at de ikke er alene, og at det virkelig er et normalt fænomen, da man kan føle sig som den eneste i verden, når man oplever præstationsangst.
Ofte er det tankerne der står i vejen for at man kan være “til stede” i sin krop og i sit underliv under sex. Man “flyver” i stedet op i hovedet, og har svært ved at mærke hverken sin lyst eller sin krop. Der kan også opstå små forstyrrelser udefra, fx et kondom der er svært at få åbnet eller rullet på, der kan påvirke situationen og måske gøre stemningen akavet eller anspændt. Selvom det blot handler om få sekunder, kan det nå at påvirke lysten og få rejsningen til at falde.
Præstationsangst opstår for det meste rimeligt pludseligt. Det er tit, når man er sammen med en relativt ny partner, at det første gang viser sig, men det kan ske på alle tidspunkter. Præstationsangst kan også dukke op, når man befinder sig i en periode i ens liv, der er stressende eller lidt mere belastet end normalt. Enten arbejdsmæssigt, familiemæssigt, parforholdsmæssigt eller følelsesmæssigt.
En “præstationsangst-cirkel” starter ofte ud med, at rejsningen falder, eller at sædafgangen “driller” på den ene eller anden vis, mens man er sammen med en partner.
Man kan blive forskrækket og frustreret, når det sker og opleve meget ubehag, skam eller andre svære følelser forbundet med det.
Det kan opleves akavet, og det udvikler sig ofte til en situation fyldt med ubehag og svære tanker indeni.
Når man næste gang skal have sex, enten med den samme eller en anden partner, så kan ubehaget stadig sidde i én, og tankerne er i fuld gang. Man kan fyldes med bekymring, tankemylder og angst for gentagelsen af den tidligere ubehagelige situation. Og jo mere at tankerne kører, jo sværere er det at være til stede i kroppen og mærke den, vores partner og vores lyst. Man ryger op i hovedet, og så sker det igen.
Den ubehagelige følelse fylder endnu en gang, og for nogles vedkommende bliver det til en ond cirkel af frygt for, at scenariet vil gentage sig. Og det uheldige er, at det så ofte gentager sig. Jo mere bange vi er, for at det sker, jo oftere sker det igen.
Det er svært og kan føles meget frustrerende.
Vi tror, at rigtigt mange mænd kan nikke genkendende til denne beskrivelse.
Hjernen er klog og vil ofte gerne beskytte os fra svære situationer. Derfor overtænker den og kigger ind i alle scenarier for, hvad der potentielt kunne gå galt. Hovedet og tankerne er på overarbejde, stressniveauet stiger. Og hvis der er noget, der sjældent går hånd i hånd med hianden, så er det stress og bekymring og lyst, nydelse og tilstedevær i kroppen. Derfor kan både lysten og rejsningen falde, når vi overmandes af tanker og bekymring.
Mange af de mænd, som Lea møder i klinikken holder sig ofte helt fra situationer, der kunne udvikle sig til sex. Flere undgår sex og intimitet med deres partner, og endnu flere holder sig helt væk fra at date eller møde en (sex)partner fordi angsten for, hvordan det vil ende i dobbeltsengen fylder så meget.
Hvis man oplever seksuel præstationsangst, er det næsten altid (mere eller mindre bevidste) bekymringstanker, der spænder ben for lysten og rejsningen. Og disse tanker kan nærmest blive en vane. En vane som man virkelig ville ønske, man kunne komme af med.
Den gode nyhed er, at det er muligt at arbejde med disse vane-tanker, som “forplanter” sig i kroppen og rejsningen. Bare det at vide, hvor normalt det faktisk er, kan få mange til at sænke skuldrene.Og derfra kan man lære teknikker til at “slappe mere af” i forhold til sine tanker, sådan at man bliver mindre bange for tankerne og dermed kan slappe mere af i kroppen. Dette vil ofte resultere i, at man har en større kontakt både til sin lyst og til sin rejsning.
Også mange par kommer sammen i klinikken til Lea, fordi den ene part oplever rejsningsproblemer og/eller manglende lyst. Dette kan være en fantastisk god måde at afhjælpe præstationsangst på, da det bliver et mere fælles udgangspunkt for at arbejde med at få et bedre sexliv – sammen.
Gør rejsningsproblemer ondt?
Hos mange af de mænd Anne Sofie møder til urologisk behandling i klinikken, er problemer med rejsning eller udløsning et af flere symptomer. De fleste kommer til Anne Sofie med smerter i og omkring underlivet. Ofte skyldes smerterne spændinger i muskulaturen i bækkenbunden, omkring hofterne, maven, ballerne eller inderlår. Det kan også komme af arvæv som følge af operation eller traume. Begge dele vil give nedsat blodcirkulation, som kan påvirke den fysiske evne til at få eller bibeholde rejsning. Andre mænd har ikke problemer med rejsning, men får smerter, hvis rejsningen varer for længe samt under og efter en udløsning.
Nogle af disse mænd udvikler så frygt for smerten ved seksualfunktionen eller for rejsningsproblemerne, og derfor kan problemer, der bunder i noget fysisk sagtens udløse psykiske udfordringer såsom præstationsangst.
Kan I hjælpe mig med rejsningsbesvær?
Som det måske er tydeligt i dette blogindlæg, så har Lea og Anne Sofie forskellige faglige udgangspunkter for at arbejde med rejsninsproblemer. De har dog stor indsigt i hinandens arbejde, og derfor vurderer de altid, om en tværfaglig indsats vil gøre gavn.
Hvis du har spørgsmål, eller er i tvivl om vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte klinikken helt uforpligtende. Vi kan ligeledes guide dig i, om det er en tid hos Anne Sofie eller Lea, der i første omgang giver bedst mening for dig.
_
Kilder:
