Rikke Lindhard

Mit navn er Rikke Skovgaard Lindhard, og jeg er RAB-registreret akupunktør og NADA-behandler med særlig indsigt i fertilitet og gynækologiske lidelser.

Jeg har selv 10 års kamp med fertilitetsbehandlinger bag mig, og har oplevet den konstante rutsjetur af både op- og nedture på egen krop. Det er en kamp, der sætter sine spor i både krop og sind og for mit vedkommende blev det også starten på et karriereskifte og et nyt liv som behandler, hvor mit fokus er at hjælpe kvinder, der kæmper for at blive gravide. Jeg ser det som en stor fordel, at jeg som behandler har personligt kendskab til de følelser, tanker og udfordringer, der følger, når man har svært ved at blive gravid.

Jeg fik selv akupunkturbehandlinger i forbindelse med mit fertilitetsforløb, og oplevede en stor positiv effekt på både krop og sind. Akupunktur har ikke kun en fysiologisk indvirkning på fertiliteten, men også en stor mental beroligende effekt, der kan være helt afgørende, når man kæmper for at få sin drøm om et barn opfyldt. Inden for akupunkturen hænger krop og sind uløseligt sammen, og kan påvirke hinanden i både negativ og positiv retning. Derfor har jeg i mine behandlinger fokus på både det fysiske og det mentale velvære, og jeg ser det som min største opgave som behandler at skabe et fortroligt og trygt rum, hvor der er både tid og plads til de mange følelser og tanker, der kan fylde. I de situationer hvor det er relevant, kombinerer jeg mine behandlinger med en guidet mindfulness-øvelse for at skabe ro og kropsligt nærvær.

Når jeg ikke er i klinikken, er jeg er lidt af en bogorm, og det er vigtigt for mig at holde mig både fagligt og praktisk opdateret via både relevant litteratur, aktuel forskning og efteruddannelse.

Privat er jeg 38 år og bor i Beder syd for Aarhus med min mand og vores to piger, hvor jeg forsøger at tage nogle ugentlige løbeture i de omkringliggende skove og vandkanter.

Rikke Lindhard

Uddannelse og kurser:

  • Akupunktur og Fertilitet v. Qunhui Mao, 2021
  • Auriculo Medicin v. AkupunkturAkademiet, 2020
  • Certificeret NADA-behandlerkursus v. NADA Danmark, 2020
  • Mindfulness Baseret Stress Reduktion, Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, 2020
  • Sundheds- og Klientpsykologi v. Karsten Munk Akademiet, 2020
  • Akupunktur og fertilitetsbehandling v. AkupunkturAkademiet, 2020
  • Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære v. At Work, 2019
  • Instruktørkursus i Mindfulness v. At Work, 20012

Øvrige aktiviteter:

  • Klinisk vejleder på København og Aarhus Akupunkturskole
  • Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse (LFUB)

Du kan kontakte Rikke på mail rikke@naal.dk eller ringe til hende på tlf. 22956850.

Du kan booke en tid til behandling online:

Book tid hos Rikke

Sygeforsikringen Danmark

Sygeforsikring ”danmark” og andre sundhedsforsikringer giver tilskud til akupunktur. Der kræves ikke nogen henvisning fra lægen, men der skal foreligge en lægelig diagnose, der skal oplyses i forbindelse med akupunkturbehandlingen.