Skip to main content

Sutter

Skrevet af Tanja Sandholm Høj, babyfysioterapeut og ammevejleder.
Udgivet d. 11.12.24

Hvad er Sutterefleksen?

Vidste du godt at babyers sutterefleks er medfødt? Mange babyer starter faktisk allerede i maven med at sutte. Mennesker fødes med en lang række naturlige reflekser; de kaldes for primitive reflekser. De fleste af disse erstattes løbende af mere bevidste bevægelser, ofte i løbet af det første leveår, men vejrtræknignsrefleksen og blinkerelfeksen beholder man (heldgivis) resten af livet. 

Sutterefleksen er barnets instinktive evne til at lave en sugende bevægelse med munden, når noget berører deres læber eller mund. Det er tæt forbundet med søge-refleksen, som er med til, at barnet vender hovedet til siden og åbner munden for at spise. Søgerefleksen sikrer altså sammen med sutterefleksen, at barnet finder brystet og får noget at spise. Denne søgerefleks forsvinder efter tre til fire suger, når barnet har erfaringer med at blive ammet.

Hvorfor er Sutterefleksen vigtig?

  • Overlevelse: Det er gennem sutterefleksen, at barnet kan trække mælk ud af brystet eller flasken og dermed få næring.
  • Beroligelse: Sutterefleksen aktiverer afslappende mekanismer i hjernen, hvilket hjælper barnet med at falde til ro.
  • Træning af muskler: Sutterefleksen er med til at styrke musklerne i barnets mund og kæbe, hvilket senere understøtter udviklingen af tale og spisning.

Hvad betyder det, at refleksen integreres?

Sutterefleksen er stærkest de første par måneder af livet, og integreres gradvist, når dit barn udvikler mere bevidst kontrol over sine bevægelser, herunder sutte- og spiseadfærd. Når sutterefleksen integreres, betyder det, at den ikke længere er en ubevidst, automatisk handling. I stedet bliver det en bevidst evne, som barnet kan bruge aktivt og med vilje. For eksempel lærer barnet at koordinere suttebevægelser med synkebevægelser og vejrtrækning, hvilket er vigtigt for overgangen til fast føde. Hos nogle børn kan der være en meget overaktiv sutterefleks, som betyder, at de konstant søger trøst ved brystet eller sutten. Andre kan have en svag sutterefleks. Det kan forekomme hos for tidligt fødte babyer, eller babyer med udfordringer som stramt tungebånd eller andre kropslige problemer. Husk altid at spørge dine sundhedsfaglige kontaktpersoner, fx læge eller sundhedsplejerske, til råds, hvis du er i tvivl. Du er også altid velkommen til at booke en ammevejledning eller et babytjek hos mig for at få en vurdering af udfordringen.

Suttens historie 

Suttens historie er lang og fascinerende. De tidlige former for sutter i middelalderen var f.eks. små poser med brød, dyppet i søde væsker for at beroligere barnet. Idag er sutterne designet til både at være funktionelle og sikre. Der er ofte meget historie og kultur omkring brug af sut, mange har endda en bestemt måde eller cermoni for, hvordan man markerer et endeligt farvel til sutterne. 

Hvornår skal jeg introducere sut?

Det anbefales typisk at introducere sutten, når amningen eller flaske er etableret, da sutten kan påvirke babyens sutteteknik. Anbefalinger går på, at man ikke vil sutte-forvirre barnet, og heller ikke ønsker, at babyen bruger alle kræfter på sutten frem for at spise. Men husk at babyer har et ekstremt suttebehov i starten, så vælg det tidspunkt, der passer bedst til jer og jeres barn.
Et godt eksempel på forskellighed fra barn til barn er mine to egne børn; min ældste datter tog den allerførste sut, som blev introduceret kun en dag efter fødslen. Min yngste tog først en sut et par uger efter fødslen, og vi var en del prøvepakker igennem.

Ulemper: 

  • Sutteforvirring
  • Træthed

Fordele: 

  • Beroligere
  • Tilfredsstiller det naturlige reflektoriske suttebehov

Hvordan vælger jeg mellem de forskellige former for sutter?

Det kan være svært at finde den rette sut til sin baby, da der findes et kæmpe udbud af designs, form og materialer. Derfor er det normalt, at man idag afprøver en del sutter, inden man rammer den helt rigtige for jer. Men hvad er så den rigtige sut? 

Det er der desværre ikke et entydigt svar på – for der findes ikke én sut, der er perfekt til alle. Sutterefleksen aktiveres ved berøring af ganen og er en reflektorisk bevægelse, og da alle er forskellige, har babyer selvfølgelig også forskellig anatomi og derved forskellige præferencer. Hvilken sut der er bedst for det enkelte barn, er derfor meget individuelt. 

Herunder vil jeg gennemgå de klassiske typer, så du kan blive klogere:

Den runde sut: Har et kugleformet og dråbelignende udseende. Ofte et meget traditionelt design som babyer finder beroligende, men de kan øge risikoen for suttebid og forhøje ganen ved langvarig brug. 

Den flade sut: Er flad på begge sider, så den kan vendes begge veje. Den er dermed lettere at bruge korrekt, og det menes ligeledes, at den mindsker risikoen for suttebid. Men den passer ikke altid til alle babyer. Især ikke dem med en høj gane, da den ikke kan aktivere sutterefleksen.

Den anatomiske sut: Har en flad og asymmetrisk form som passer til ganens naturlige form. Den mindsker altså lidt pres på gane og tandstilling, men kan for mange babyer være svær at acceptere i munden, og det kan være en udfordring at den skal vende korrekt.

Historisk set har runde sutter været dominerende, men flade og anatomiske sutter er siden blevet udviklet for at reducere trykket på gane og gummer. Disse ændringer reflekterer en udvikling mod mere ergonomiske og sundhedsbevidste designs. 

Det er meget, meget vigtigt, at alle forældre ved, at der altså IKKE findes en sut, der er bedst!
Det er primært op til barnets anatomi, hvilken sut der passer bedst. Og om barnet ender med at få suttebid eller ej, henviser flere børnetandlæger til, har en større sammenhæng med antal af timers brug af sut, og ikke kun hvordan den er udformet. Så brug sutten med måde og fornuft – og til trøst, ro og søvn som den er så god til.

Hvordan finder jeg den rigtige størrelse sut?

Suttens størrelse kan du selv undersøge ved at måle på dit barn efter følgende fremgangsmåde: (Brug en handske eller husk rigtig god håndhygiejne)

  • Put forsigtig en af fingerspidserne op, hvor du forestiller dig barnets fortænder kommer.
  • Tryk helt let videre op i ganen, og forsøg at aktivere sutterefleksen.
  • Mål længden på din finger og sammenlign med sutten. 

Har dit barn svært ved at danne vakuum eller en meget tydelig brækrefleks, kan denne lille øvelse være en del af de mundmotoriske øvelser, som gives med hjem efter en babybehandling her i klinikken.

Hvornår skal jeg udskifte en sut?

Sutters levetid afhænger af suttens materiale. Der er stor forskel på, om den I bruger, er lavet af naturgummi eller silikone. Vidste du, at naturgummi-sutterne svulmer op når de trænger til at skiftes? Det er da smart.

Når man køber sutter, står der retningslinjer for netop den sut, og disse kan være gode at følge. Ellers spiller følgende ind på, hvor længe dit barns sut holder:

  • Hvor meget den udsættes for varme og lys 
  • Hvor meget dit barn tygger på den, og om der er tænder eller tænder på vej.
  • Hvor ofte og hvor længe, baby bruger sutten.
  • Rengøringen af sutten. 

Tak fordi du læste med. Jeg håber, at de ovenstående har gjort jer klogere, I jeres jagt på den rigtige sut for jer.

Kilder: