Klinikkens zoneterapeut Maria tilbyder fertilitetsforløb for dig/jer, der gerne vil være gravide. Måske er I lige startet og har brug for at give kroppen de bedste betingelser for en graviditet. I et sådant forløb vil der være fokus på udrensning af affaldsstoffer og hormoner, som gennem årene har lejret sig i kroppen, og som naturligt nok, kan hæmme fertiliteten.
Zoneterapi som fertilitetsbehandling
Det kan være utrolig stressfyldt for både den fysiske krop og for det mentale helbred, at ønske sig et barn.
Maria er uddannet zoneterapeut, RAB-godkendt, og har særlig indsigt i gynækologiske udfordringer. Derfor kan hun hjælpe dig, der gerne vil være eller gøre din partner gravid.
Få zoneterapi som fertilitetsstøttende behandling
Det kan også være, at I har prøvet længe og har lyst til at prøve noget andet. I forbindelse med insemination eller IVF-behandling er zoneterapi et rigtig fint supplement. Zoneterapi stimulerer naturligt livmoder-slimhinden og balancere hormonsystemet.
Har du regelmæssig cyklus eller ved hvornår du skal insemineres / eller ægget skal lægges op, så er det en god idé at booke tid op til æg oplægning (6 og 12 dagen efter menstruationens første dag) og igen efter æg oplægning.
Hvornår skal vi starte med zoneterapi?
I behøver ikke have forsøgt i mange måneder/år, før I afprøver om zoneterapi kan hjælpe jer på vej mod en graviditet.
Maria anbefaler, at I allerede ved stop af prævention booker 1-2 behandlinger for at støtte kroppens naturlige hormonbalance, inden en eventuel graviditet.
I er også begge velkomne til at booke en tid. Mandens sædkvalitet kan ligeledes styrkes gennem zoneterapi.
Har du behov for fertilitetsfremmende zoneterapi?
Book jeres første tid online eller skriv til Maria på maria@klinikundervaerk.dk for mere information.
Sygeforsikringen Danmark
Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark kan du få tilskud til den zoneterapeutiske behandling her hos os.
Er du medlem og ønsker tilskud, så informer os herom, så vi kan registrere dit tilskud.