En graviditet påvirker moderens bevægeapparat på mange måder. Leddene opfører sig anderledes end ellers grundet kroppens tilpasning til det lille barn og helt mekanisk er der også et andet pres på kroppen efterhånden som vægtfordelingen ændrer sig.
Derfor er smerter i bevægeapparatet meget almindelige under en graviditet. Særligt bækkensmerter ses ofte, men der er også mange der oplever spændingshovedpiner, smerter i brystryggen og smerter i arme og ben der er relateret til graviditeten.