Behandling efter fødsel

I klinikken er vi fem fysioterapeuter, der alle har stor erfaring i behandling og vejledning til at komme godt i gang efter fødslen. Vi skræddersyer behandlingsforløbet ud fra dine behov og ønsker.

Kroppen efter fødslen

Du har nu båret dit barn i 9 måneder, og din krop skal hele efter graviditeten og fødslen. Du mærker måske at kroppen er en anden nu, og det kan være at nogle af de gener du oplevede under graviditeten, stadig er der. Det er helt naturligt, og det tager tid for din krop at komme sig, og blive sig selv igen. I Klinik Underværk er vi fem fysioterapeuter med speciale inden for graviditet og efterfødsel, og vi står klar til at hjælpe dig, og vejlede dig i, hvordan du kommer godt i gang efter fødslen.

Professionelt og grundigt behandlingsforløb
Når du kommer til os første gang, har vi en kort samtale omkring de symptomer du oplever, og de ønsker du har til behandlingen. Vi vil også spørge indtil din dagligdag for at få en forståelse for måden du bruger din krop på. Vi indleder behandlingen med en undersøgelse, for at vurdere, hvor generne er opstået fra. Det gør vi fordi årsagen til dine gener kan komme et andet sted fra, end der hvor du mærker dem. Lændesmerter kan fx skyldes spændte ballemuskler eller nedsat aktivitet i mavemusklerne. Det kan også opstå som følge af bækkenet, hvor bevægeligheden kan være nedsat i et eller flere led.
Kommer du med spændte mor-skuldre og nakkespændinger, vil vi undersøge hele nakke/skulderområdet, og se på om noget af forklaringen kan komme fra din holdning, eller fra den måde du løfter og bærer dit barn på, samt de stillinger du sidder i, når du ammer eller giver flaske.  

Tænker du over hvordan du bruger din krop?
Under graviditeten ændrer kroppen sig på rigtig mange måder. En af de ting, som vi ofte bærer med os i tiden efter graviditeten, det er den måde vores krop har ændret sig på rent holdningsmæssigt. Under graviditeten forskydes vores tyngdepunkt fremad og vores svaj i lænden øges på grund af vægten fra den voksende mave. Vi skyder tit bækkenet fremad, således at vores ben ikke er lodrette mere, men mere skrå. Denne stilling af bækkenet slukker på vores ballemuskler, hvilket kan give smerter i bækkenleddene eller ryggen, fordi vi hænger i lænden.

Mange vil, i takt med at maven vokser, forsøge at skabe mere plads under ribbenene ved at skyde brystkassen frem og lidt op. Skulderne runder fremad, fordi vi bærer meget på vores barn, både når vi går rundt og når vi sidder og ammer eller giver flaske. Når skulderne runder trækker de ofte hovedet med frem også, som kan skabe en masse spændinger og stivhed i nakken. Prøv at stille dig med siden til et spejl og se hvordan du selv står.
Som en del af behandlingsforløbet, vil vi vejlede dig i øvelser der stabiliserer og styrker din krop og vi vil rådgive dig omkring dine hverdagsbevægelser heri blandt den stående og siddende holdning. Hvis du kunne tænke dig at gå på et hold, tilbyder vi ´EfterfødselsPilates´, hvor alle ovennævnte ting gennemgåes.  Vi har desuden vores specialiseret hold ´Klar efter dit kejsersnit´, som er forbeholdt kvinder, som har født ved kejsersnit.

Skjulte gener efter en fødsel

Vi har alle forskellige udgangspunkter inden en graviditet, og dermed vil vi også have det efter fødslen. Rigtig mange kvinder føler efter fødslen, at deres krop ikke er stærk og at de er i tvivl om hvordan de skal træne. Her i Klinik Underværk står vi klar til at vejlede dig udfra vores fysioterapeutiske specialviden.

Mange får bristninger under fødslen og oplever en bækkenbund, som man kan have svært at få kontakt med og kontrol over. Andre føder ved kejsersnit og får dermed et ar, som der skal hele og i nogle tilfælde behandles. Læs mere om kejsersnit og vores specialiseret holdforløb her.
Gør noget godt for dig selv og få vejledning i, hvordan du kan hele og optræne din krop efter fødslen mest hensigtsmæssigt. Lær hvordan du kan bære dit barn på en sund og styrkende måde, og hvad du skal være særligt obs. på ift. din kerne og din bækkenbund. 

Har du behov for fysioterapi efter din fødsel?

Alle fysioterapeuter hos os har stor erfaring i at behandle gener, smerter og problematikker efter fødslen.
Din baby er naturligvis meget velkommen i klinikken, vi har puslefaciliteter og slyngevugger i behandlerrummene. Det kan dog være en god ide at komme alene, eller have en babysitter med, så vi har mulighed for fuld fokus på dig i behandlingen.

Book en tid i dag

Sygeforsikringen Danmark

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, så kan du få tilskud til din behandling hos os. Sygeforsikring Danmark giver tilskud til al fysioterapeutisk behandling. Husk blot at informere os om, at du er medlem, når du booker din tid.
Du kan ikke bruge en henvisning fra din læge her hos os.

Vi tilbyder

et efterfødselstjek

Se oversigt
Har du lyst til at træne efter din fødsel?

Vi tilbyder flere hold i pilates

Læs mere her