Nedsynkning af underlivet

Nedsynkning af underlivets organer, er en meget almindelig tilstand blandt kvinder. Man regner med, at helt op imod 50% af alle kvinder, der har været igennem graviditet og fødsel har en nedsynkning. Men det er ikke alle der er påvirket eller har symptomer.

Hvad er nedsynkning?

Nedsynkning af underlivets organer, eller genital prolaps som det også hedder, er ikke en sygdom men nærmere en tilstand. Det giver symptomer såsom tyngdefornemmelse, smerter eller en generende lyd ved samleje, tendens til forstoppelse, urininkontinens, lændesmerter der kommer og går, besvær med at holde en tampon eller menstruationscup oppe i skeden.

Flere af symptomerne kan skyldes andre problematikker, og derfor er det ikke sikkert, det skyldes nedsynkning. Hvis du oplever nogle af symptomerne, er det vigtigt at blive undersøgt gynækologisk af en læge eller GynObs-fysioterapeut, der kan hjælpe dig med at finde årsagen.

Ved en nedsynkning er der tale om, at underlivets organer synker ned i skeden. Det mest almindelige, er blæren, der synker ind i skedens forvæg (cystocele). Det kan også være livmoderen der synker ned i skeden (uterusprolaps), endetarmen der synker ind i skedens bagvæg (rectocele) og så kan det være tyndtarmen, der synker ned i skeden (enterocele). Man kan godt have flere nedsynkninger på en gang.

De forskellige grader af prolaps:

Grad 1: Nedsynkningen er højt i skeden, og giver ingen symptomer.

Grad 2: Nedsynkningen sidder fortsat højere i skeden, men kan ved belastning/udtræt evt. komme under hymenalranden (kønskransen). Derfor giver den varierende symptomer, men ofte en ”tampon-fornemmelse” der kommer og går.

Grad 3: Nedsynkningen er ved indgangen til skeden eller kommer let udenfor skedeåbningen ved belastning som fx host. Giver flere symptomer, der ofte er konstante.

Grad 4: Total prolaps

Hvorfor får man nedsynkning?

En nedsynkning sker grundet en svækkelse i bækkenets muskler og bindevæv. Den opstår ofte i forbindelse med en fødsel, fordi der sker en stor belastning og efterfølgende svækkelse af bækkenbunden. Har man født tvillinger eller store børn øger det risikoen, ligesom antallet af fødsler, og hvis der er brugt tang eller cup.

Har man fået en stor bristning øges risikoen for nedsynkning ligeledes. Nedsynkning kan også opstå som følge af overvægt, kronisk hoste, forstoppelse eller manglende bækkenbundstræning. Den hormonelle forandring der sker i overgangsalderen, kan også resultere i nedsynkning, da produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen stopper.

Hvad kan man selv gøre?

Man kan gøre rigtig meget, hvis man blot ved, der er tale om nedsynkning. Det er en lumsk tilstand, da en nedsynkning først begynder at give symptomer, når den har udviklet sig til en grad 2.

Man kan desværre ikke træne en nedsynkning på plads igen. Men man kan træne sin bækkenbund, så symptomerne på en nedsynkning bedres, og så man øger støtten til organerne. På den måde kan man bremse udviklingen af nedsynkningen, og forebygge at den kommer på et stadie, hvor der fx skal en operation til for at behandle. Hvis du oplever symptomer, er det derfor vigtigt at blive undersøgt, og få igangsat den rette træning.

Har du brug for hjælp med nedsynkning af underlivet?

I tvivl? Du er altid velkommen til at kontakte os til en uforpligtende samtale på mail eller telefon.
Anne Sofie og Mathilde er uddannet GynObs-fysioterapeuter, og derfor kan de hjælpe dig.

Hvis du har spørgsmål til behandlingen, så udfyld vores kontaktformular og skriv gerne lidt om dig selv og dine udfordringer, så vil vi vende tilbage med hjælp der passer lige til dig.

Book en tid i dag

Sygeforsikringen Danmark

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark kan du få tilskud til din behandling eller træning her hos os, da vi er fysioterapeuter og samarbejder med Danmark. Er du medlem og ønsker tilskud, så informer os herom, så vi kan registrere dit tilskud. Du kan ikke bruge en henvisning fra din læge her hos os.