Laserterapi virker energifremmende i kroppen. Når man lyser på huden, trænger det ind i cellerne, hvor det absorberes af cellens mitochondrier, Mitochondriernes funktion er at producerer energi, ATP, som er cellens brændstof, den bruger under udførsel af alle sine opgaver.
Derfor virker laserterapi til behandling af sårede brystvorter ved at forøge helingen af vævet på brystvorten samt øge cellevæksten og blodgennemstrømningen i området, så såret på brystvorterne lukker og heler hurtigere. Laserterapi nedsætter desuden inflammation i området, og derved reducerer det hævelse, varme og ømhed. Det påvirker nervesensitiviteten, så der kan for nogle opstå umiddelbar smertenedsættelse under og efter behandlingen.
Det er smertefrit at få laserterapi. Det kaldes også biostimulerende laserterapi (LLLT = Low Level Laser Therapy), og vi bruger en Powerlaser 500 til behandling i klinikken.
Det kan føles varmt og prikke lidt i området, men det gør ikke ondt. Der ufarligt og der er ingen bivirkninger ved behandlingen. Du kan amme igen umiddelbart efter behandlingen.
Inden behandlingen går i gang vil dine bryster blive undersøgt for eventuelle andre betændelsestilstande eller svamp, og du vil blive henvist til egen læge, hvis der vurderes behov for medicinsk behandling.
