Din baby er i stor udvikling hele det første år efter fødslen, og alt skal læres fra bunden.
Til babymotorik lærer du at støtte denne udvikling hos din baby og vi gennemgår, hvornår de forskellige øvelser giver mening at lave, set ud fra din babys alder.
Vi har fokus på øvelser, der træner din baby i at have god hovedkontrol, og ligge stabilt på maven, rulle fra ryg til mave og tilbage igen samt at krybe og kravle. Vi gennemgår også forskellige kolbøtter, nogle mere vilde end andre.
Hver time afsluttes med en beroligende babymassage, hvor du blandt andet lærer teknikker til at give ro inden sengetid, og forbedre din babys fordøjelse. Både øvelserne og massagen vil styrke kropsbevidstheden, og hjælpe din baby godt igennem de forskellige udviklingstrin. Der er sat god tid af til, at vi kan gennemgå øvelserne flere gange, og til at stille spørgsmål undervejs. Programmet sendes ud efter hver time, så du skal ikke huske på noget, men bare være tilstede sammen med din baby.