Skip to main content

Fødselsmodning

Vi tilbyder fødselsmodnende behandling frem mod din fødsel, som understøtter og styrker den naturlige modningsproces, som kroppen gennemgår i de sidste uger frem til termin.
Modningsbehandling er altså ikke en igangsættelse af fødslen, men en støtte til din gravide krop.

Hvad gør fødselsmodningsbehandling?

Modningsbehandling blødgører din livmoder og strukturerne omkring den, så din krop har et godt udgangspunkt til fødslen. 

Behandlingen femmer dit oxytocin-niveau. Oxytocin er kroppens antistress-hormon, og har en positiv indvirkning på både dig og din baby. Oxytocinet er det hormon, som giver ro til kroppen, og det er blandt andet også dit oxytocin, som sætter fødslen igang. Jo mere oxytocinet øges forinden fødslen, jo højere niveau af oxytocin, vil der også være i kroppen under fødslen, og efter fødslen.

Efter fødslen er det oxytocinet, som påvirker mælkeproduktionen, og derfor er det også en stor fordel, hvis oxytocin niveauer er så højt som muligt, når fødslen går i gang. 

Modningsbehandling kan ikke sætte fødslen i gang direkte, medmindre din krop er klar til det. 

Modningsbehandling kan bruges som supplement til en hindeløsning, og kan gives forud for en medicinsk igangsættelse, så kroppen er mere forberedt. 

Vores modningstilbud til dig som er højgravid

Massage og modningsakupunktur ved fysioterapeut Rikke Lindgaard
Kombinationen af massage og modningsakupunktur gives, for at give din krop det bedst mulige udgangspunkt op til fødslen, og gøre den sidste del af graviditeten så god, som mulig. Ved at minimere spændinger i kroppen, og særligt omkring maveområdet og livmoderen, kan kroppen arbejde mere frit og uforstyrret under fødslen. Det kan også hjælpe til at du mentalt, føler dig mere klar til fødslen, og finder en større ro i dagene op til at du går i fødsel. 

Denne behandlingsform kan påbegyndes fra første dag i terminsperioden, og til første behandlingssession, planlægges det videre forløb ud fra din situation. Det er nemlig meget individuelt, hvor mange modningsbehandlinger, der skal til. Du vil også den første gang, blive vejledt i forskellige tiltag, som er gavnlige for kroppen op til fødslen, og som er med til at øge dit oxytocinniveau.

Rebozomassage i terminsperioden
Vores fysioterapeuter Rikke og Mette, tilbyder rebozomassage i hele terminsperioden. Rebozomassagen kan både gives særskilt, og i forbindelse med en modningsbehandling. Rebozomassagen har til formål at afspænde muskulatur og ligamenter omkring livmoderen, og skabe plads til barnet, så kroppen har et godt udgangspunkt til fødslen. Massagen gives med et rebozotørklæde, og hvor den gravide får bløde, vuggende bevægelser omkring lænd og bækken. Bevægelserne og afspændingen i kroppen, har en beroligende effekt, og øger oxytocin niveauet. Rebozomassage kan samtidig bruges op til et vendingsforsøg, hvor den gravide kommer ind sammen med sin partner, og får vejledning i særlige teknikker, som anvendes til babyer, der står i underkropsstilling.

Ønsker du naturlig modning til din fødsel?

Du kan få fødselsmodnende behandling hos vores fysioterapeut og fødselsvejleder Rikke fra uge 37 i din graviditet.
Rikke har stor erfaring med behandlingen, og har hjulpet mange gravide godt på vej mod fødeland.

Vi anbefaler, at du påbegynder behandlingen fra din 37. graviditetsuge, men det vil stadig være aktuelt, hvis du kommer i behandling senere end det, eller hvis du er gået over tid.

Du er altid velkommen til at kontakte hende uforpligtende, for at høre mere om, hvordan de kan hjælpe dig via mail: rikke@klinikundervaerk.dk eller ved at ringe til klinikken på telefon 20340934.

Vi har stor erfaring og mange tilbud

til dig, der er gravid

Se alle vores tilbud
Vi tilbyder

rebozobehandling

Læs mere om rebozo