Private Sundhedsforsikringer
Hvis du (eller din partner) har en privat sundhedsforsikring, fx gennem arbejde eller pensionsselskab, skal du kontakte dem inden forløbet i klinikken startes op, for at høre om de yder tilskud til din behandling.
Det er forskelligt hvor meget forsikringsselskaberne dækker, men chancen for at du kan få dem til at dække en andel af behandlingsprisen er stor.
En privat sundhedsforsikring dækker ofte både fysioterapeutisk og kiropraktisk behandling. Hvis din sundhedsforsikring tilbyder frit behandlingsvalg, kan du vælge os. Alle fysioterapeuter og vores kiropraktor er autoriserede ved Styrelsen for Patientssikkerhed.
Vær opmærksom på, at hvis du skal have tilskud til fysioterapi, vil nogle sundhedsforsikringer kræve en henvisning til fysioterapi fra din læge, selvom du ikke kan bruge henvisningen i vores klinik.
Som en service vil din behandler gerne være behjælpelig med at indberettet behandlingerne til din forsikring, hvis du medbringer dit behandlingbrev fra dit forsikringsselskab ved første konsultation.
Hvis du ikke har dit behandlerbrev med eller ikke været i kontakt med dit forsikringsselskab forud for konsultationen, betaler du selv for hele konsultationen, og kan efterfølgende eftersende fakturaen til dit forsikringsselskab, der så kan afregne deres tilskud direkte med dig.
Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om vi samarbejder med dit forsikringsselskab, må du endelig kontakte os på hej@klinikundervaerk.dk eller ved at ringe til klinikken på 20340934.