Jeg hedder Anne Sofie, og er den ene del i partnerskabet i Klinik Underværk.
Jeg er fysioterapeut, og har lige siden jeg blev færdiguddannet specialiseret mig indenfor fertilitet, graviditet, efterfødsel og kejsersnit.
Jeg har taget efteruddannelse til UroGynObs fysioterapeut, så jeg kan behandle problematikker relateret til bækkenbunden og underlivet hos både mænd og kvinder. Udover individuel behandling underviser jeg i klinikken på vores “Styrk din Fertilitet” holdforløb og workshop.
Min helt store passion er fertilitetsfysioterapi, og min rejse som selvstændig fysioterapeut startede, da jeg i foråret 2017 dannede Fertilitetsfysio sammen med Anette. Vi ønsker at øge kendskabet til, hvad vores faggruppe kan tilbyde kvinder og par, der har fertilitetsproblemer. For mig giver det nemlig ingen mening, at den eneste behandling der tilbydes, er medicin og hormoner!
Jeg tillader at kalde mig selv specialiseret i fertilitet, da jeg har en stor værktøjskasse skabt af flere certificeringer og en masse kurser indenfor området. Det er din sikkerhed for høj kvalitet, når du kommer i fertilitetsbehandling hos mig.
Jeg føler mig meget privilegeret i mit arbejdsliv, og jeg synes det er fantastisk, at jeg kan få lov til at arbejde med de specialer indenfor fysioterapien, jeg virkelig brænder for. Jeg elsker, at jeg kan være lige præcis den behandler, jeg er, og at jeg selv former min profil i den efteruddannelse, jeg har taget og løbende tager.
Det er mit håb, at du mærker min passion, faglighed, nysgerrighed og ydmyghed, når du kommer hos mig som klient. For mig er klientrelationen utrolig vigtig, og derfor prioriterer vi som klinik, at der altid er god tid til dig; til samtale, undersøgelse og behandling.
Privat: Jeg er 29 år, og bor Aarhus midtby. Jeg er vinterbader, drikker nok lidt for meget kaffe, og lader op i mine veninder og families selskab.
Jeg er opvokset på landet i området ved Skive. Selvom jeg elsker at bo i byen og alt det Aarhus har at byde på, så skal jeg med sikkerhed ud og have dyr og natur omkring mig igen en dag.