Skip to main content

Arvævsbehandling

Arvæv i mave- og bækkenregionen efter en operation, ulykke eller betændelsestilstand kan skabe sammenvoksninger mellem strukturer, nedsætter den frie bevægelighed og giver smerter. Derfor er det vigtigt at få arvævet behandlet.

Sammenvoksninger efter operation

I bughulen har vi bughinden, der beklæder indersiden af bugvæggen og overfladen af de fleste organer (inklusiv de kvindelig reproduktive organer). Bughinden støtter organerne, holder dem på rette plads og lader dem glide ubesværet mod hinanden og bugvæggen under fx fordøjelse og vejrtrækning.

Men efter en operation reagerer kroppens egen helingsmekanisme, og danner arvæv der skaber sammenvoksninger mellem de forskellige lag. Næsten alle patienter får disse sammenvoksninger, men ikke alle oplever symptomer derpå.

Arvævsdannelsen starter allerede få dage efter operationen, men symptomerne kan godt være måneder eller år om at opstå. De hyppigste symptomer er smerter, stramhedsfølelse samt nedsat muskelstyrke og bevægelighed. Men mere alvorlige bivirkninger kan være nedsat organfunktion og komplikationer ved operationer senere i livet.

Hvorfor skal jeg behandle mit arvæv?

Fordi arvævet trækker sig sammen under heling, besværliggør den bevægeligheden af og blod- og nerveforsyningen til organerne. Reparationscellerne som danner arvævet skelner ikke mellem de forskellige lag eller organer, og derfor sker der ofte sammenvoksninger. Arvæv kan af den grund sagtens give symptomer og smerter langt fra operationsarret der kan ses i huden.

Det findes ingen medicinsk behandling, og kirurgisk fjernelse vil blot øge risikoen for endnu flere sammenvoksninger. Vi behandler alle typer af arvæv med manuel behandling, hvor arvævet sættes på stræk, og derved genskabes bevægeligheden og smerterne fjernes. Vi supplerer gerne behandlingen med laserterapi for at øge helingen og dæmpe inflammation. Derudover er en vigtig del af arvævsbehandlingen at du bliver instrueret i hjemmebehandling af arret, samt får øvelser med fokus på at bibeholde den nyopståede bevægelighed.

Vi kan allerede starte behandling af arvæv 6 uger efter operationen (der må ikke være åbent sår), men et ar bliver aldrig for gammelt at få behandlet.

Skal vi hjælpe dig med en arvævsbehandling?

I tvivl om vi kan hjælpe dig? Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt vi kan hjælpe dig.

I klinikken er det primært Anne Sofie og Anette der varetager arvævsbehandling hos både mænd og kvinder. Du kan kontakte dem via mail eller udfylde vores kontaktformular. Så vender vi tilbage med hjælp, der passer lige netop til dig.

Book en tid i dag

Sygeforsikringen Danmark

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark kan du få tilskud til din behandling hos os, da vi er fysioterapeuter og samarbejder med Danmark. Er du medlem og ønsker tilskud, så informer os herom, så vi kan registrere dit tilskud. Du kan ikke bruge en henvisning fra din læge her hos os.

I klinikken behandler vi

arvæv efter kejsersnit

Læs mere her
Vi er specialiseret i at behandle

Endometriose

Læs mere her