- Stressinkontinens: Man har problemer med at holde på vandet, når der kommer tryk på blæren ved fysisk aktivitet, hop, grin, host, nys – altså i situationer hvor bækkenbunden ”stresses”.
- Urgeinkontinens (også kaldet tranginkontinens): Der opstår pludselig stor vandladningstrang, som kan være meget svær at undertrykke og modstå. Ofte når man ikke på toilettet inden vandladningen begynder.
- Blandings-inkontinens: En blanding af stress- og urge-inkontinens.
- Overløbsinkontinens: når urinen siver fra en blære, der er blevet stor og slap. Det skyldes ofte, at man har ignoreret kroppens signaler, holdt sig for længe og ikke prioriterer at komme på toilet i tide.
- Efterdryp: man drypper ved stillingsskifte, det kan fx være, når man rejser sig op fra toilettet. Det skyldes, at der samler sig en rest urin øverst i urinrøret. Den hyppigste årsag er en forstørret prostata, og derfor er det ofte mænd, der har problemet.
- Fækal inkontinens (ufrivillig afføring): når man har problemer med at holde på afføringen. Det skyldes ofte en slap bækkenbund, nerveskade eller som følger af en fødsel. Det er meget almindeligt at opleve i kombination med inkontinens for urin.
Inkontinens
Forskellige typer af inkontinens
Man anslår at flere end 400.000 kvinder, mænd og børn i Danmark lider af inkontinens. Men ofte lider de i stilhed, da det fortsat for mange er enormt tabubelagt at være inkontinent.
Der er stor usikkerhed forbundet med ikke at kunne holde på vandet, og det er meget almindeligt, at det har stor indflydelse på livskvalitet, velbefindende, selvtillid og velvære. Det kan naturligvis påvirke ens socialliv, da man kan frygte at andre synes man lugter. Det kan være du isolerer dig selv derhjemme, af frygt for uheld, når du er ude? Ofte påvirker det ligeledes de helt nære relationer og sexlivet, da du kan være nervøs for om problemet opstår, når du er sammen med en partner.
Der er heldigvis flere ting du selv kan gøre, for at bedre eller helt slippe af med problemet.
Inkontinens hos kvinder
Når man som kvinde oplever inkontinens, er årsagen som ofte, en bækkenbund der ikke fungerer optimalt. Langt de fleste problemer opstår som følge af graviditet og fødsel. Når barnets hoved passerer igennem fødselskanalen, er der stor risiko for, at der kommer skade på muskulatur og bindevæv, der giver en svækket funktion.
Kønshormonet østrogen spiller desuden også en rolle, da det har indflydelse på spændstigheden af bækkenbunden. Derfor bliver vævet slappere, når kvinden kommer i overgangsalderen, hvor produktionen af hormonet ophører.
Andre faktorer der kan give inkontinens, er fremfald af blæren i skeden (cystocele), nedsunken livmoder, overvægt, forstoppelse eller hårdt fysisk arbejde. Desuden kan en dårligt fungerende bækkenbund give inkontinens. Bækkenbunden er en skålformet muskelgruppe, der dækker bunden af bækkenet, fra halebenet, til siderne og frem mod kønsbenet. Den støtter underlivets organer, og ved en sammentrækning i muskelgruppen (et knib) bevæger den sig fremad. På den måde laver den et ”knæk” på endetarmen, skeden og urinrøret, og derved kan man holde for urin, luft og afføring.
Helt som andre muskler i kroppen, kan bækkenbundsmusklerne også få skader, blive overbelastet, for slappe, for spændte eller dysfunktionelle. Derfor er det vigtigt, hele livet igennem, at have en sund og stærk bækkenbund. Når det kommer til inkontinens, er bækkenbundstræning en af de vigtigste behandlingsmetoder.
Med de rigtige bækkenbundsøvelser kommer man derfor ofte rigtig langt i behandlingen. Har du brug for hjælp til at finde ud af, om du kniber korrekt? Hvilke øvelser du bør lave og hvor ofte?
Så kan du kontakte en af klinikkens fire GynObs fysioterapeuter Anne Sofie, Mette, Michelle eller Anette.
Inkontinens hos mænd
Den hyppigste årsag til inkontinens blandt mænd er kirurgi eller en forstørret blærehalskirtel (prostata), der gør at den fulde blære løber over ukontrolleret.
Prostata sidder lige under blæren, og urinrøret har sit forløb igennem. Derfor kan en forstørret prostata betyde, at urinen ikke kan passere ved vandladning, og strålen vil blive mere slap, hvilket kan det give problemer med ufuldstændig tømning af blæren og evt. overløbsinkontinens.
Inkontinens kan komme som følger af kirurgiske indgreb i underliv, ofte i relation til prostatacancer, hvor kirurgen har været nødt til at fjerne dele eller hele lukkemusklen.
Beskadigelse af nervesystemet, der påvirker kontrollen med lukkemekanismerne og blæretømningen, kan også give inkontinens. Ligeledes kan overvægt, fordøjelsesproblemer og kronisk hoste gøre udfordringerne værre.
Helt som hos kvinder, kan korrekt træning af bækkenbunden hjælpe til bedre at kunne holde på vandet. Det er vigtigt at have en sund og stærk bækkenbund til at støtte omkring underlivsorganerne. Som en god sidegevinst, øger bækkenbundstræning blodcirkulationen i underlivet, og en veltrænet bækkenbund mindsker rejsningsproblemer.
Skal vi hjælpe dig mod inkontinens?
I klinikken kan du få hjælp hos en af vores fire UroGynObs fysioterapeuter Anne Sofie, Mette, Anette eller Michelle. De har alle videreuddannelse i at undersøge og behandle problematikker relateret til underlivet.
Du kan både få hjælp til behandling og genoptræning, men også få råd og vejledning til en forebyggende indsats.
Du kan kontakte klinikken helt uforpligtende via mail hej@klinikundervaerk.dk eller du kan ringe til klinikken på tlf. 20340934.
Sygeforsikringen Danmark
Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark kan du få tilskud til din behandling eller træning her hos os, da vi er fysioterapeuter og samarbejder med Danmark. Er du medlem og ønsker tilskud, så informer os herom, så vi kan registrere dit tilskud. Du kan ikke bruge en henvisning fra din læge her hos os.