Skip to main content

Styrk din Fertilitet

På vores ”Styrk din Fertilitet” holdforløb undervises du i fertilitetsfremmende øvelsesterapi og livsstil. Du får en masse viden og redskaber til, hvordan du selv aktivt kan gøre en indsats for at fremme din fertilitet på en sund og naturlig måde.

Fertilitetsfremmende træning efter Mojzisova-metoden

Når man gerne vil være gravid, giver det fantastisk god mening at arbejde med sit fysiske udgangspunkt. At opnå en graviditet handler nemlig ikke kun om hormoner, men er også under forudsætning af dit fysiske og psykiske velbefindende.

Hos os er “Styrk din Fertiltiet” holdforløbet netop til dig, der ønsker og gøre noget sundt og godt for dig selv, din krop, dit sind og din fertilitet.

Vi mødes i alt seks onsdage i 2 timer pr. gang. Gennem forløbet lærer du et specifikt fertilitetsfremmende øvelsesprogram efter Mojzisova-metoden, som tilpasses dig individuelt. Du opfordres til at udføre øvelsesprogrammet derhjemme under forløbet, og vi vil sikre dig, at du i holdforløbet tilrettes ugentligt, så øvelserne giver dig bedst effekt.

Holdtræning giver os som behandlere god mulighed for at iagttage, hvordan du bevæger din krop samt følge din udvikling i dit arbejde med øvelsesterapien. Efterfølgende kan du fortsætte med at træne videre derhjemme med garanti om, at du udfører øvelserne korrekt.

Øvelserne kan laves af alle, de er behagelige og rolige, og har til formål at afspænde og øge bevægeligheden i bækkenregionen og underlivet, samt sikre optimal blod- og nerveforsyning til området. Metoden har ved forskning vist sig at kunne firedoble en kvindes chance for at opnå en naturlig graviditet (læs studie her).

Ved hver træningsgang vil vi berøre temaer med tilknytning til fertiliteten. Vi skal bl.a. snakke om livmoderens bevægelser, menstruationssmerter, stress, vejrtrækning, sexliv, motionsvaner, holdning og siddestillinger, bækkenbund mv.

Holdforløbet giver dig desuden mulighed for, i et lukket og intimt rum, at mødes og erfaringsudveksle med kvinder, der står i en lignenden situation som dig selv. Det prioriteres at I har god tid til at snakke sammen.

“Jeg har været simpelthen så super glad for at gå på holdet. Hver uge har jeg set frem til at komme i klinikken, og mødes med de andre. Jeg har fået rigtig meget ud af alle de snakke, der har været. Det er dejligt at mødes med nogen, der forstår mig og vores problem. Ting som min omgangskreds ikke kan sætte sig ind i. Øvelserne er virkelig rare at lave, og har faktisk som bonus givet mig færre problemer med ryggen på mit arbejde. Mine menstruationssmerter er også næsten forsvundet. Det har været spændende at få så meget ny viden om kroppen, særligt det om bækkenbunden var en øjenåbner. Anne Sofie er en rigtig dygtig og kompetent underviser, der er utrolig varm og forstående. Man kan virkelig mærke, hun har en kæmpe passion for området. Jeg vil anbefale alle kvinder, der gerne vil være gravide, at komme på et holdforløb hos hende.” Udtalelse fra en tidligere deltager på holdet.

Skal du med på holdet?

Forløbet er for alle kvinder med fertilitetsudfordringer. Det er både for dig, der prøver at opnå graviditet naturligt, og for dig, der forbereder dig til eller allerede er i medicinsk fertilitetsbehandling.

Du kan også med fordel deltage på holdet, hvis du har endometriose, menstruationssmerter, smerter i underlivet eller blot ønsker at forberede din fertilitet til fremtiden

Der er plads til max 6 deltagere på et hold. At være en del af holdet giver dig en unik mulighed for at tale i et lille lukket forum med kvinder i en lignende situation som dig selv. Der vil være god tid til at erfaringsudveksle og dele oplevelsen af at være barnløs med andre, hvilket i sig selv kan være en hjælp til bedre at kunne rumme din situation.

På holdet får du udleveret et kompendie med alle øvelserne, samt tilsendt en lydfil efterfølgende. Derfor er du rigtig godt klædt på til dagligt at træne dig til en bedre fertilitet efterfølgende.

Vil du prøve kræfter med holdet Styrk din Fertilitet?

Vi træner 2 timer i ugen – på små, hyggelige og trygge hold med max 6 deltagere.

På holdet får du udleveret et kompendie med alle øvelserne, samt tilsendt en lydfil efterfølgende. Derfor er du rigtig godt klædt på til dagligt at træne dig til en bedre fertilitet undervejs og efterfølgende.

Du tilmelder dig holdet samt betaler via vores onlinebooking.

Hvis du har spørgsmål til forløbet, så kontakt Anne Sofie på tlf. 20 34 09 34 eller annesofie@klinikundervaerk.dk

Næste holdstart

  • Torsdag d. 31/10 kl. 16.30-18.00 (6 x 90 min.)

Instruktør

Anne Sofie, UroGynObs fysioterapeut med specialviden indenfor reproduktiv sundhed.

Pris for forløb

1.260 kr.

Tilmeld forløb

Endags-Workshops
Har du ikke mulighed for at deltage på vores holdforløb fx grundet geografi? Så deltag i en workshop i stedet.

På workshoppen instrueres du grundigt i Mojzisova-øvelsesterapien, og vi træner hele programmet igennem sammen. Du får udleveret et kompendie med øvelsesprogrammet, samt tilsendt en lydfil, så du efterfølgende er godt klædt på til at arbejde videre med øvelserne derhjemme.

Workshoppen er for alle kvinder med fertilitetsudfordringer. Øvelsesterapien er både god for dig der prøver naturligt, og dig der er i medicinsk fertilitetsbehandling.
Da samtale-delen (grundet tid) fylder meget lidt på workshoppen, kan du også sagtens deltage på workshoppen uden at have fertilitetsproblemer. Øvelsesterapien er nemlig også god for dig, som fx oplever menstruationssmerter eller smerter ved samleje.

Næste workshop:

  • Der er lige nu ikke planlagt en workshop

Instruktør:
Anne Sofie, GynObs fysioterapeut med specialviden indenfor fertilitet.

Pris:
400 kr.

Tilmeld workshop