Søvn fylder meget i livet med en lille baby – og ikke mindst manglen på den. Mange forældre bekymrer sig om, hvorvidt deres barn sover “nok”, “som det skal”, eller hvorfor det pludselig vågner mere om natten end tidligere. Måske sidder du midt om natten med en vågen baby på armen og googler i håb om at finde svar – så er du ikke alene.

Det kan virke uforudsigeligt, rodet og frustrerende. Og det er helt naturligt.

I dette blogindlæg vil jeg forsøge at gøre dig klogere på barnets søvnbehov, tegn, udvikling og hvordan du bedst muligt støtter dit barn i søvnen.
Du vil få et overblik over søvnregressionsfaserne, hvornår og hvordan du kan støtte dit barns søvn med ro og rytme, samt en introduktion til begrebet “søvnens matematik”, som bruges til at skabe overblik over søvnen hos babyer fra 0–18 måneder.

Søvnens cyklus og hvorfor babyer pludselig vågner oftere ved 4 måneders alderen.

Babyer sover i søvncyklusser, helt ligesom os voksne:

• Let søvn: barnet sover, men sanserne er stadig aktive
• Dybere søvn: kroppen restituerer, hjernen bearbejder
• Let søvn igen: sanserne registrerer omgivelserne. Nogle voksne vender sig og sover videre, men mange børn vågner her, og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen.

De første tre måneder vil der ofte ikke være meget rytme, og barnet sover det meste af døgnet. Men når jeres baby rammer ca. 4 måneder, sker der en ændring i søvnen: Babyen udvikler en søvncyklus ligesom voksne. Voksnes cyklus varer ofte 1,5 time, mens spædbørns cyklusser varer ca. 30-50 minutter.

Hos spædbørn er over halvdelen af søvnen let søvn, hvilket betyder, at baby hyppigt vågner i overgangen mellem cyklusser. Især omkring 4 måneders alderen, hvor de udvikler deres første individuelle søvncyklus. Det er altså ikke forkert, at de vågner meget – det er biologi, og vågne perioder i denne alder er tegn på sund udvikling, ikke nødvendigvis på problemer.

Tips til jer forældre:

• Læg mærke til, hvornår barnet vågner. Måske er det præcis efter 30-40 minutter, og vær klar til at hjælpe barnet videre i søvnen, fx med mad eller vuggen.
• Hvis barnet bruger sut, kan det være hjælpsomt at placere sutten samme sted ved hver putning, fx ved højre øre. Guid barnet med hånden, indtil det selv kan finde sutten.
• Put barnet samme sted, som det skal vågne. Hvis barnet er vugget i søvn hos mor, kan det være overvældende at vågne alene i barnevognen. Tip: stil barnevognen i stuen, så det også bliver et hyggeligt og genkendeligt sted at være vågen.

Hvad er søvnregressioner?

Mange forældre oplever perioder, hvor søvnen pludselig bliver mere urolig og let. Dette kaldes ofte søvnregressioner. Den første, man typisk mærker, er omkring 4 måneder. Faktisk er det egentlig ikke regressioner, men progressioner: Søvnen ændrer sig, fordi barnet udvikler sig.

De mest almindelige tidspunkter er:

• 4 måneder: Søvnmønsteret bliver mere voksent, søvncyklus dannes, og barnet vågner lettere.
• 8–10 måneder: Motorisk uro (kravle, sidde, stå), separationsfase, drømmeaktivitet.
• 12 måneder: Overgang fra 2 til 1 lur, sprogudvikling, stærkere vilje.
• 18 måneder: Selvstændighed, drømme og mareridt, ny separationsfølelse.

Det kan føles som et tilbageskridt, men det er faktisk i virkeligheden et tegn på, at barnet vokser.

Hvad du som forælder kan gøre

Du kan ikke “fixe” søvnen – men du kan støtte den:

• Skab genkendelighed: Små rutiner tidligt. Forsøg at skabe en putterutine så tidligt som muligt, med samme rækkefølge, sang eller bog, og samme måde at trøste/vugge på både til dags- og natlure.
• Lyt til signaler: Træthedstegn kan være røde øjne, rødme omkring øjenlågene, gnide sig i øjnene, pylrethed osv.
• Pas på overstimulering: Mange indtryk kan gøre det svært at falde til ro. Hvis det er ekstra svært en dag, kan man tænke tilbage på dagens indtryk.
• Mød det, der er med realistiske forventninger: Nogle børn sover igennem tidligt; mange gør ikke. Det handler ikke om, hvorvidt du gør det rigtigt, men om udvikling. Under søvnregressioner kan man dele natten op, så alle får mindst et stræk i den dybe søvn uden afbrydelser.

Søvn og kroppen 

Søvn kan være ekstra udfordret, hvis barnet har motorisk uro eller svært ved at finde ind i søvnen. Som børnefysioterapeut ser jeg ofte, at søvn og krop hænger sammen. Denne type uro kan skyldes:

• Motorisk udvikling (fx når barnet lærer at trille, kravle eller rejse sig)
• Spændinger i nakke, ryg eller mave
• Sensorisk uro – barnet reagerer kraftigt på berøring eller skift

Her kan manuelle behandlinger, beroligende berøring og støtte til motorisk udvikling hjælpe barnet til mere ro i kroppen og dermed også i søvnen. Er du i tvivl om, hvordan jeg kan hjælpe dit barn, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Søvnens matematik

Når du har lært dit barns søvncyklus og signaler at kende, kan det være hjælpsomt at kigge på begrebet “søvnens matematik”.

Begrebet stammer fra jordemoder Karen Kildahl og sundhedsplejerske Sine Ditlev Bihlet som står bag Center for Børn og Unges Søvn. De har i mange år arbejdet med forståelsen af, at børns søvn ikke handler om held, men om modning og rytmer, som kan aflæses og støttes.

Søvnens matematik handler om den samlede mængde søvn, babyer i gennemsnit har brug for i døgnet fordelt mellem dagslure og nattesøvn. Det er ikke en fast plan, men en vejledende ramme til at forstå barnets søvnpres og hvorfor natten pludselig kan blive mere urolig.

Tænk på det som et indre søvnregnskab = hvis dagen bliver for kort eller lang, kan natten blive urolig.

Alder	Total søvn	Dagslure	Nattesøvn
0–3 mdr	14–17 timer	4–6 lure	Opdelt i 2–4 timer
4–6 mdr	13–16 timer	3–4 lure	Ca. 10–11 timer
6–9 mdr	13–15 timer	2–3 lure	Ca. 11–12 timer
9–12 mdr	12–14 timer	2 lure	11–12 timer
12–18 mdr	12–14 timer	1–2 lure	11–12 timer

Søvnens matematik i praksis:
Kig på barnets vågentid fremfor kun, hvor længe det sover. Uanset om det sover 20 minutter eller halvanden time, tæller det som en lur og vågentiden starter derfra. Om formiddagen har barnet færrest indtryk at fordøje, så her vil vågentiden være kortest mellem lurene. I løbet af dagen vil det være nødvendigt at forlænge vågentiden, især op til natputning.

Som fysioterapeut (og mor til to) giver dette en fysiologisk forklaring samt større fokus på trivslen i vågentiden, frem for konstant bekymring om putning og søvnmængde.

Og HUSK, kære trætte forældre:

• Dit barn er IKKE bagud, fordi det vågner meget.
• Du er IKKE forkert, selvom du er træt og udmattet.
• Søvnudvikling er naturligt og finder sin vej med tid, støtte og tålmodighed.
• Hold fokus på jeres egne ressourcer, og få tanket op – måske chokolade, et bad, en gåtur eller en god bog kan give ny energi. Og husk at hjælp hinanden.

Har du brug for sparring på dit barns søvn?

Her i klinikken tilbyder vi sparring og behandling, hvis du oplever uro, spændinger eller bekymring i forhold til dit barns søvn eller motorik. Du er altid velkommen – uanset hvor mange (eller få) timer I får sovet.

_

Kilder:

• Center for Børn og Unges Søvn; Stiftet af Karen Kildahl og Sine Ditlev Bihlet
• Sundhedsstyrelsen; Søvn hos spæd- og småbørn