I dette blogindlæg vil jeg forsøge at gøre dig klogere på svangerskabsforgiftning, hvilke symptomer, du som gravid skal være opmærksom på, samt dele en klienthistorie fra klinikken.
Hvad er svangerskabsforgiftning?
Svangerskabsforgiftning, også kaldet præ-eklampsi, forekommer hos ca. 2-3 % af alle gravide, og er en betegnelse for, når der opstår sygdom i kroppen, som følge af graviditeten, og som viser sig ved forhøjet blodtryk og proteiner i urinen. Derfor går man også til regelmæssig læge- og jordemoder tjek for netop dette.
Svangerskabsforgiftning udvikler sig efter 20. graviditetsuge, og påvirker forskellige organer og kan give en række forskellige symptomer, alt efter hvad der er påvirket, og i hvilken grad. Noget af det som er særlig vigtigt at holde øje med ved svangerskabsforgiftning, er moderkagens funktion, da både foster og moderkage får tilført mindre blod, og derved kan barnet blive væksthæmmet og have behov for at blive født før tid. Ved en påvist svangerskabsforgiftning vil den gravide derfor blive fulgt tæt, enten ambulant eller via indlæggelse, alt efter hvor alvorlig en tilstand det er.
Det er derfor meget vigtigt at man som gravid, er bekendt med de symptomer, som viser sig ved svangerskabsforgiftning, og man reagerer på dem med det samme. Men det, der kan gøre det svært og forvirrende, er at symptomerne kan vise sig i meget mild grad, og hvor nogle af dem kan forveksles med almindelige graviditets symptomer. Men det som er kendetegnende ved svangerskabsforgiftning, er når flere af symptomerne optræder samtidig, og er vedvarende.
Hvad er symptomer på svangerskabsforgiftning?
Herunder deles en oversigt over de symptomer, svangerskabsforgiftning kan give. Som du kan læse, er der mange:
- Forhøjet blodtryk
- Proteiner i urinen
- Væskeophobning
- Kvalme og opkast
- Svimmelhed
- Synsforstyrrelser
- Uro i hele kroppen
- Åndedrætsbesvær
- Pludselig vægtøgning
- Trykken i den øvre del af maven
- Kraftig og vedvarende hovedpine
- Almen utilpashed men uden feber
Klienthistorie fra en gravid i klinikken
“A. er førstegangsgravid og går hos mig i forløb for at få behandling for muskelspændinger, som er opstået under hendes graviditet. Hun har gået ved mig fast en gang i ugen de seneste par uger, og har haft det godt udover, at hun har været spændt i sine muskler.
Da hun kommer til sin behandling den pågældende dag, fortæller hun mig, at hun gennem en uges tid har fået noget mere væske i kroppen, og er meget generet af det. Hun fortæller også, at hun har haft ringet til Akutmodtagelsen dagen forinden, og har snakket med en jordemoder omkring hendes væskeophobning, men hvor hun er blevet beroliget med, at det er naturligt at have øget væske i kroppen sidst i graviditeten, og væskeophobning i sig selv ikke er farligt. Hun blev derfor heller ikke tilbudt en tid den dag.
Jeg spørger lidt mere ind til hendes symptomer, og om hun mærker andet end øget væske i kroppen, og hun fortæller, at hun samtidig har haft hovedpine og kvalme flere gange dagligt, og er blevet tiltagende mere utilpas. Hun har heller ikke sovet de sidste tre nætter grundet ubehag og uro i kroppen. Alligevel var hun selv meget i tvivl, om det var noget hun skulle reagere på, fordi hun havde været i kontakt med en jordemoder dagen forinden, og fordi hun havde tillagt sin kvalme og hovedpine den manglende, fordi hendes hovedpine heller ikke havde været kraftig og vedvarende, men var kommet periodevis.
Men da vi snakker om det undervejs i hendes behandling, kan hun mærke, at hun er lidt utryg ved, at hun ikke er blevet tilset, og jeg anbefaler hende derfor at kontakte akutmodtagelsen igen, og lægge vægt på de andre symptomer også. Hun er samtidig lidt tilbageholdende med at ringe derud igen, og vi aftaler derfor, at jeg ringer op til jordemoderen først, og fortæller om symptomerne og min bekymring for, om det er begyndende svangerskabsforgiftning. Derefter snakker A. selv med jordemoderen, og hun ender med at blive tilbudt en tid samme dag.
På sygehuset får hun foretaget en hjertelydskurve på barnet, og hun får taget symfyse-fundus mål, og får testet sin urin samt får taget en blodprøve. Hjertelydskurven, symfyse-fundus målet og urinprøven, viste ikke tegn på noget, men blodprøven viste et lavt trombocyttal, som kan være en indikation på begyndende svangerskabsforgiftning. Hun kommer derfor i et kontrolforløb med det samme, og skal følges ambulant af jordemoder og fødselslæge, så de kan holde øje med både hende og barnet, og følge med i om hun udvikler en egentlig svangerskabsforgiftning.”
A. er i dag meget lykkelig og lettet over, at vi i fællesskab fik kontaktet akutmodtagelsen, og fik en god snak med jordemoderen, så hun kunne blive tilset. (historien er naturligvis godkendt af A. og delt med samtykke fra hende).
Vær opmærksom og reagere på dine symptomer
Så kære gravide, husk at være opmærksom på dine symptomer, store som små, og kontakt din egen læge eller jordemoder med det samme, også selvom du er i tvivl. Det er bedre at blive tjekket en gang for meget, end en gang for lidt, og du må gerne give udtryk for din bekymring, og lægge vægt på, at du skal tilses. Du er ikke til besvær, men du tager derimod ansvar for dig og dit barn.
_
Kilde:
