Hvad er bakteriel vaginose?
Bakteriel vaginose (også kaldet BV) er en ændring i skedens normale bakteriesammensætning. Det er altså ikke en egentlig sygdom, men mere en tilstand, hvor der er en ubalance i skedens bakteriemiljø forårsaget af for få af de gavnlige mælkesyrebakterier, så pH-værdien i skeden stiger.
Bakteriel vaginose kaldes også nogle gange for betændelse i skeden (skedekatar), hvilket det dog som udgangspunkt ikke helt er. Men måske det kan udvikle sig til det, da betændelse i skeden kan opstå, som følge af en øget pH-værdi, da dette vil nedsætte beskyttelsen i underlivet, og give bakterier og vira bedre leveforhold.
Bakteriel vaginose forveksles ofte med svamp, og det er en udfordring, da svamp skal behandles anderledes end bakteriel vaginose og/eller skedekatar.
Hvordan skal miljøet i skeden være?
Vi forbinder ofte bakterier med noget negativt, men faktisk har bakterier flere steder i kroppen en livsvigtig funktion i samarbejde med kroppens egne celler. Det gælder fx i fordøjelsen, men faktisk også i det kvindelige underliv, er bakterierne vigtige.
Skedens bakteriemiljø består nærmest udelukkende af mælkesyrebakterier, og derfor er miljøet surt med en pH-værdi på mellem 3,8 og 4,4. Dette er vigtigt, fordi det er med til at bekæmpe infektioner og holde sygdomme på afstand.
Hvis der kommer en ubalance i bakteriemiljøet, hvor nogle af de gode mælkesyrebakterier erstattes, vil pH-værdien stige til over 4,4, hvilket vil give bakteriel vaginose, og resultere i at den naturlige beskyttelse af underlivet bliver dårligere.
Beskyttelsen i skeden er vigtig, for herfra er der gennem livmoderhalsen adgang til livmoderen, hvor æggelederen danner en åben forbindelse til bughulen. Dette er nødvendigt for at sædcellerne kan svømme hele vejen ud til enden af æggelederne, hvor de skal befrugte ægget, der ved ægløsning frigives fra æggestokkene, som befinder sig i bughulen. Derfor er god beskyttelse et vigtigt værn imod at uønskede bakterier som klamydia eller virus som HPV bruger samme passage og skaber infektioner i reproduktionssystemet, der muligvis vil kunne skade fertiliteten.
Bakteriel vaginose er en hyppig tilstand, og man regner desværre med, at ca. hver femte kvinde har bakteriel vaginose, samt at det minimum rammer hver tredje kvinde i løbet af hendes fertile liv (15- til 45-års alderen). Bakteriel vaginose forekommer ikke hos kvinder, der er gået i overgangsalderen.
Hvordan ved jeg, om jeg har bakteriel vaginose?
Det er helt normalt og naturligt, at mængden, farven og konsistensen på udflåden ændres i løbet af den kvindelige cyklus. Så du skal ikke være bekymret, hvis det er noget du oplever, men det skal gerne være forbigående og ikke en mere konstant tilstand.
Det er altid en god ide at holde øje med din udflåd og registrere eventuelle symptomer. Hvis du oplever ændringer, så er det en god ide at nævne for din læge eller gynækolog.
Symptomer på bakteriel vaginose:
- Ildelugtende fiskeagtig lugt fra underlivet.
- Øget og ændret udflåd. Der kan både være mere udflåd end normalt, det kan være ændret i farve til en mere grålig eller gullig tone, og så kan det have ændret konsistens, hvor det bliver tyndere, klæbrigt og skummer mere (ikke at forveksle med svamp, som har et nærmest hvidt, hytteost-agtigt udflåd).
- Svie og kløe i vagina og omkring skedeåbningen, da slimhinden og huden irriteres af udflåden.
- Nogle kvinder oplever decideret smerte ved penetrationssex, når de har bakteriel vaginose.
De mest normale symptomer er ændret udflåd og lugt fra underlivet, ofte mere intensiveret efter (ubeskyttet) sex og lige efter menstruationen. Dette skyldes, at både sæd og blod har en basisk pH-værdi (over 7), og derfor forekommer der naturligvis en ændring i pH-balancen i skeden, efter ubeskyttet sex og blødning. Men hvor den ubalance normalt vil være forbigående, så vil kvinder der har bakteriel vaginose ofte opleve at få større ubehag og lugtgener, da deres udgangspunkt ikke er lige så syrligt som det skal være, hvilket også har betydning for at skabe balance igen.
Man regner med, at der hos omkring halvdelen af dem, der har en bakteriel ubalance, slet ingen symptomer er, men det er som udgangspunkt altid en god ide at holde øje med sit udflåd, da lugt- og farveændring for mange vil være de første tegn på en bakteriel ubalance.
Hvordan får man bakteriel vaginose?
Fordi der fortsat mangler forskning på området, så er det endnu ikke fuldstændig afklaret, hvad den egentlige årsag til, at man udvikler bakteriel vaginose, er.
Man betegner ikke bakteriel vaginose som en seksuelt overført sygdom, men det er dog ofte forbundet med seksuel adfærd. Man ved nemlig fra undersøgelser, at kvinder der har kondomfri sex med mænd, har kvindelige sexpartnere, fornyligt har skiftet sexpartner eller har haft et højt antal skiftende sexpartnere i de sidste 12 måneder, har en øget risiko for at have bakteriel vaginose. Man ser også at bakteriel vaginose oftere opstår hos kvinder, der har en spiral, uden at man ved hvorfor.
Derudover regner man med, at der er øget risiko for at have bakteriel vaginose efter brug af antibiotika eller overdrevet brug af plejeprodukter og sæbe i underlivet.
Men den egentlige årsag til bakteriel vaginose er fortsat ukendt.
Hvordan behandler man bakteriel vaginose?
Lægen kan ordinere antibiotika til behandling, ligesom lægen kan rådgive til forsøg med probiotika, selvom evidensen er svingende. Det anbefales ikke at en mandlig partner behandles, ligesom der ikke gives behandling til kvinder uden symptomer på bakteriel vaginose.
Lægen stiller diagnosen ved at undersøge de objektive fund (farve på udflåd og lugt) samt ved at pode eller teste pH-værdien.
Da den medicinske behandling af bakteriel vaginose kan have svingende effekt, og for nogle kræve flere kure, kan det være en stor fordel at forsøge med forebyggende tiltag, så bakterierne i underlivet har bedst forudsætninger for at være og komme i balance.
Kan man forebygge bakteriel vaginose?
Da ubalancen i det bakterielle miljø i underlivet kan skyldes mange faktorer, kan det være svært at give én enkelt opskrift på forebyggelse, der gælder alle. Men der er flere forskellige ting, der kan afprøves for at sikre et sundt og godt bakteriemiljø i underlivet – både som forebyggelse og behandling.
For at fremme miljøet i underlivet og undgå ubalancer kan du:
- Bruge kondom hvis du har en ny sexpartner, har skiftende partnere, eller hvis du ofte oplever problemer efter sex.
- Du kan bede din mandelige sexpartner om ikke at have en udløsning oppe i skeden (hvis du ikke forsøger at blive gravid), så den basiske sæd i skeden minimeres.
- Bruge produkter med mælkesyrebakterier såsom intime gel og vaginale eller orale pillekure, der kan sænke og støtte pH-værdien.
- Hvis du har spiral, og ofte oplever ubalancer, kan man prøve at fjerne spiralen, og bruge anden prævention.
- Sørge for at underlivet kan ånde: sov uden trusser og brug trusser af åndbare materialer som bomuld.
- Vaske dit undertøj, menstruationstrusser og stofbind i parfumefrit vaskemiddel, da intimområdet ikke tåler parfume.
- Skifte engangsbind og tamponer ud med en menstruationscup, menstruationstrusser og stofbind.
- Minimere brugen af plejeprodukter og sæbe til underlivet – skeden er som udgangspunkt selvrensende, hvis bakteriemiljøet er i balance, og skal blot vaskes med vand. Hvis du gerne vil bruge produkter til vask, så brug kun produkter beregnet til underlivet (almindelig sæbe har for høj pH-værdi), og husk aldrig at vaske eller skylle inde i selve skeden.
- Droppe intimbarbering, da behåringen beskytter og skaber lille afstand mellem hud og trussestof, og derved giver bedre ventilering omkring underlivet. Hvis du alligevel ønsker at intimbarbere dig, skal du bruge en ren skraber, og en skumsæbe eller olie, der egner sig til intimbarbering.
- Spise sundt og varieret samt minimere indtag af sukker og alkohol.
- Være opmærksom på brug af antibiotika, da dette kan ødelægge den naturlige vaginalflora.
Da evidensen på området generelt er utilstrækkeligt, er der ingen garanti for, at rådene virker for den enkelte. Men da intet af det ovenstående gør skade, er det værd at forsøge – om ikke andet så blot nogle af rådene.
Er bakteriel vaginose farligt?
Som udgangspunkt er bakteriel vaginose ikke farligt. Men man regner med at kvinder der har bakteriel ubalance i underlivet kan have højere risiko for at få underlivsinfektioner med HIV, HPV eller klamydia, opleve udfordringer med fertiliteten og graviditetskomplikationer. Dette skyldes, at det naturlige beskyttelsesværn, som mælkesyrebakterierne skaber, forhindrer ondartede bakterier i at overleve i skeden. Men når pH-værdien stiger, falder beskyttelsen, hvilket giver de dårlige bakterier bedre vilkår.
Man ved dog endnu alt for lidt om bakteriel vaginose og komplikationerne forbundet med det, og derfor kan intet endeligt konkluderes. Man regner lige nu ikke med, at screening og behandling af bakteriel vaginose (både symptomgivende og asymptomatisk) vil have en positiv effekt på eksempelvis fertiliteten og antallet af for tidlige fødsler.
Men selvom bakteriel vaginose måske ikke er farligt, kan det alligevel være til stor gene i det daglige, da en ubalance i underlivet med svie, kløe, øget udflåd og dårlig lugt kan forstyrre ens dagligdag, påvirke sexlivet og forringe livskvaliteten.
Hvad gør vi ved bakteriel vaginose i klinikken?
Når du kommer til en konsultation hos en af klinikkens GynObs fysioterapeuter, spørger vi dig altid ind til din oplevelse af din vaginale sundhed, ligesom alle i klinikken kan vejlede dig i gode tiltag og anbefale gode produkter med probiotika.
Vi udleverer ofte vareprøver på plejeprodukter, og i visse tilfælde kan vi teste (eller give en test med hjem) for bakteriel vaginose.
Hvis vi ud fra dine symptomer eller test svaret kan tyde, at der er en ubalance, og det ikke virker med fx ph-støttende tiltag, skriver vi gerne til din læge for at du kan få yderligere udredning og behandling. Dette er især vigtigt, hvis du ønsker at blive gravid eller allerede er det, da man er usikker på, hvorvidt en bakteriel ubalance har virkning på fertiliteten eller giver graviditetskomplikationer såsom for tidlig fødsel.
Desuden forventes det at en stærk, elastisk og sund bækkenbundsmuskulatur kan spille en rolle for den vaginale sundhed, da den bl.a. sørger for tilstrækkelig blodcirkulation til området. Derfor er det vigtigt at træne og afspænde muskulaturen i underlivet, og til det kan vi guide dig.
Vi håber på en fremtid med meget mere forskning indenfor området, så vi kan blive endnu klogere på bakteriel vaginose i fremtiden.
_
Kilder:
