Hvor godt kender du din livmoder?

Skrevet af Anne Sofie Nielsen, GynObs og fertilitetsfysioterapeut.

Din livmoder er et fantastisk lille livsgivende organ. Men hvor godt kender du til dens daglige arbejde?

Din livmoder har nærmest form som en omvendt keglestub og er ca. 5 x 8 cm med en vægt på bare 60 gram (den er ca. på størrelse med en lille knyttet hånd). Den befinder sig helt nederst i bækkenet mellem blæren og endetarmen.

Livmoderen er beklædt med tre lag af glat muskulatur, som gør, at den kan trække sig sammen og bevæge sig – hvilket den faktisk gør hver evig eneste dag, ofte flere gange i minuttet. Små sammentrækninger, du helst ikke skal mærke. Fordi det er glat og ikke tværstribet muskulatur (som fx din biceps) så kan du ikke selv styre bevægelserne. Retning og intensitet af livmoderens bevægelserne er styret af hormoner og afhænger derfor af, hvor du er i din cyklus.

Livmoderens sammentrækninger spiller en utrolig vigtig rolle i dens funktion.
Det har både betydning for normaliteten af menstruationen, sædcellens transport ud i æggelederen, det befrugtede ægs transport tilbage i livmoderen, implantationen i slimhinden og fødsler af babyer.
Hvis ikke bevægelserne fungerer normalt, kan det give menstruationssmerter, og i værre tilfælde fertilitetsproblemer, spontane aborter eller for tidligere fødsler.

Hvordan trækker livmoderen sig sammen?

De kraftigste sammentrækninger i livmoderen sker naturligvis under en fødsel. Næst efter disse er det sammentrækningerne ved menstruationen. Under den månedlige blødning trækker livmoderen sig sammen 2-4 gange i minuttet i omkring 10-15 sekunder ad gangen. Retningen af sammentrækningerne sker fra toppen ned mod bunden, for at livmoderen i en bølgende bevægelse kan afstøde slimhinden som menstruation gennem livmoderhalsen ud i skeden.

Når menstruationen er slut, og æggene begynder at modnes i æggestokken, medfører hormonændringen en ændring i bevægelsen i livmoderen. Frekvensen falder, så sammentrækningerne kun sker 1-2 gange i minuttet, og retningen ændres, så de nu sker opad mod toppen af livmoderen og ud mod æggelederen. Nu er bevægelserne en hjælp for eventuelle sædceller, der skal ledes ud mod ægget. I takt med du kommer tættere på ægløsningen stiger frekvensen til 3-4 gange pr. minut.

Når du er lige midt i ægløsningen falder både frekvensen og kraften, fordi stilstanden i livmoderen letter befrugtningen af ægget.

Efter ægløsningen fortsætter bevægelserne i livmoderens muskulatur, men nu uden specifik retning, men blot for at bevæge livmoderen og sikre god cirkulation. På den måde har et eventuelt befrugtet æg gode forudsætninger for implantation i livmoderslimhinden. Hvis der ikke er sket befrugtning, vil du igen nærme dig menstruationen, og bevægelsen i livmoderen vil blive kraftigere igen.

Ikke alle sammentrækninger i livmoderen er hormonstyret. Vidste du godt, at der ved en orgasme, sker krampelignende sammentrækninger i muskulaturen i livmoderen? Så sex er faktisk god træning for livmoderen.

Alle disse sammentrækninger er helt naturligt arbejde for livmoderen, og derfor ikke noget der skal give dig smerter. Det er normalt, hvis du mærker bevægelserne ved menstruationen som murrende aktivitet i underlivet, fordi sammentrækningerne her faktisk er helt op til seks gange så kraftig som lige efter blødningen. Men det skal ikke give dig smerter.

Hvad kan forstyrre livmoderens funktion?

Livmoderens funktion kan både blive påvirket af hormonelle og mekaniske dysfunktioner.

Hvis dine kønshormoner ikke er i balance, kan det påvirke det fine system i sammentrækningerne, og derved give fertilitetsproblemer.

Livmoderen vil mekanisk blive udfordret i sit arbejde, hvis der er arvæv i underlivet eller i selve livmoderen. Arvævet kan stamme fra infektioner som klamydia og blærebetændelser, fra operationer som kejsersnit eller blindtarmsoperation, eller det kan være opstået som følger af sygdommen endometriose.

Vi er oplever også flere kvinder, der kommer med symptomer efter en udskrabning i livmoderen. Her kan der være opstået ashermannsyndrom, der giver arvæv inde i selve livmoderen, hvilket naturligvis påvirker dens funktion.

Livmoderens funktion kan også være påvirket af muskelspændinger i dine hoftebøjere din core, bækkenbunden eller underlår. Disse spændinger vil påvirke bevægeligheden omkring dit bækken, der påvirker funktionen af bækkenorganerne; blære, livmoder og tarme.

Spændingerne kan være opstået af fysisk fejl- eller overbelastning eller af psykisk pres; sorg og stress.

Hvad kan fertilitetsfysioterapi hjælpe med?

Hovedfokus i fertilitetsfysioterapi er at give livmoderen gode forhold til dens daglige arbejde. Det har nemlig stor betydning for din fertilitet og kvindelige sundhed.

Vi analyserer dine cyklussymptomer; smerter, blødningsmønster, blodets farve og konsistens, for på den måde at finde frem til, hvad vi skal behandle.

Har du arvæv i området, løsner vi med manuelle teknikker, samt lærer dig selvbehandlingsteknikker. Er muskulaturen eller leddene spændt, løsnes de og du får øvelser til at arbejde med bevægeligheden. Oplever du stress, arbejder vi meget med din vejrtrækning og psoas.

Du behøver dog ikke have fertilitetsproblemer, eller være bekendt med din fertilitet, for at få behandlet dine cyklussmerter hos os.

I klinikken er vi tre fysioterapeuter, der alle har mange kurser i rygsækken indenfor fertilitet, underliv og arvæv, samt flere års erfaring i behandling af funktionelle fertilitetsproblemer. Derfor er vi kompetente til at hjælpe dig med at fremme din fertilitet på en sund og naturlig måde.
Du kan læse mere om fertilitetsfysioterapi her.

Kilder:

Hvis du gerne vil være klogere på livmoderens bevægelser, kan du bl.a. læse dette studie: Physiological pathways and molecular mechanisms regulating uterine contractility.