Skip to main content

Hvordan ser et normalt underliv ud?

Skrevet af Anne Sofie Nielsen, UroGynObs fysioterapeut.
Udgivet d. 07.03.25

Har du nogensinde gjort dig tanker om, hvordan du ser ud mellem benene? Eller er det måske noget, du ofte tænker over? For mange kvinder fylder tankerne om deres underlivs udseenede rigtig meget. Af og til får GynObs fysioterapeuterne i huset da også spørgsmålet “ser jeg normal ud?”. Men findes der overhovedet et normalt udseende til vulva? Det vil jeg prøve at gøre dig klogere på i denne artikel.

Hvorfor skal jeg vide, hvordan det kvindelige underliv ser ud?

Hvis du spørger os, så er det kvindelige underliv den mest fascinerende del af kroppen. Det spiller både den centrale rolle i reproduktionen, men har også stor betydning for seksuel nydelse, selvopfattelse og kvindelighed, hormonbalancen og den generelle sundhed i kroppen.
Men mange kvinder ved dog desværre slet ikke nok om det kvindelige underliv – heller ikke deres eget. Det skyldes selvfølgelig både, at det er placeret, så du ikke kan se det uden brug af spejl, men hænger nok også sammen med, at det kvindelige underliv har været nedprioriteret i forskningen, og for mange er det desuden betonet med stor skam og usikkerhed, og opfattes som noget “vi ikke rigtig snakker om”.
Men det er en kæmpe fordel at kende til anatomien og de forskellige dele af underlivets vigtige funktion, samt at vide hvordan man selv ser ud forneden. Udover at man kan holde øje med forandringer, og dermed forhåbentlig fange eventuelle sygdomme i opløbet, kan et indgående kendskab til ens eget underliv være med til at give et større kropsligt selvværd og et bedre sexliv.

Hvordan er det kvindelige underliv indrettet?

Kvindens underliv kan groft inddeles i to; en ydre, synlig del, og en indre del.
Den ydre del (også kaldet vulva) består af et venusbjerg, som er det bløde trekantede område over dit kønsben. I bunden af venusbjerget deles det i to ydre kønslæber. Både venusbjerget og de ydre kønslæber er beklædt med hud, og kan variere i både volumen og grad af behåring.
Mellem de ydre kønslæber findes de indre kønslæber. Disse er beklædt med en tynd, slimhindelignende hud, som er glat og hårløs, og så er de mere elastiske i vævet. De indre kønslæber kan variere rigtig meget i både form, farve og størrelse. Hos nogle kvinder dækkes de indre kønslæber af de ydre, men for størstedelen af kvinder er de indre kønslæber længere, og kan ses mellem de yder.
I toppen, hvor de indre kønslæber mødes, findes det følsomme klitorishovede under en lille forhud. Mellem de indre kønslæber findes urinrørsåbningen og skedeåbningen, hvor det indre underliv starter.

Skeden (også kaldet vagina) er et muskuløst, elastisk rør formet af bækkenbundsmusklerne og bindevæv. Det hele er beklædt med en foldet slimhinde, der holder området fugtigt. Skedens miljø er surt med en lav pH-værdi, som kan beskytte mod infektion. (Du kan læse mere om, hvordan du opretholder et sundt bakteriemiljø i skeden her).
Skeden er designet elastisk, så den kan tilpasse sig forskellige situationer. Den skal både samle sig når du kniber og spænder i dine bækkenbundsmuskler, og kunne give sig og tillade adgang ved penetrationssex eller når du sætter en tampon eller menstruationscup op. Under en vaginal fødsel er den designet til at kunne udvide sig til det ekstreme. Så det er en imponerende del af kroppen.
I toppen af skeden findes livmoderhalsen, en smal og ikke fleksibel passage, der fører op til livmoderen, som er et organ i det kvindelige reproduktive system sammen med de to æggeledere, der fra livmoderen fører ud til hver sin æggestok. (Du kan læse mere om livmoderens arbejde her, og blive klogere på din menstruation og din cyklus her.)

Hvilken funktion har kønslæberne?

Både de ydre og indre kønslæber har en vigtig funktion i det kvindelige underliv, da de beskytter blæren og den indre del af underlivet mod snavs og infektioner udefra. De ydre kønslæber er beklædt med hud og hår, og derfor mere modstandsdygtige end de indre, der er beklædt med slimhindevæv. Denne fordeling er smart, for de ydre kønslæber lukker sig nærmest henover underlivet, og danner derfor en beskyttende barriere mod fysisk irritation ved bevægelse og udtørring fra fx beklædning eller trusseindlæg og bind. De indre kønslæber beskytter blære- og skedeåbningen og hjælper med at opretholde fugtigheden i området. 

De indre kønslæber har også en dejlig funktion, da de i høj grad bidrager til seksuel nydelse, da de indeholder mange nerveender og blodkar, og ved seksuel stimuli svulmer de op og bliver mere følsomme. 

Er det normalt, at mine indre kønslæber er længere end mine ydre kønslæber?

JA! Vi kan næsten ikke understrege det nok. Ja, ja, ja, det er helt fuldstændig normalt, at de indre kønslæber er længere end de ydre kønslæber. Det er også meget typisk, at den ene indre kønslæbe er større end den anden. Helt ligesom vi varierer i resten af kroppens udseende, så har underlivet også et individuelt udseende, og der findes ikke én rigtig eller normal måde at se ud på – helt som at der ikke findes en normal hårfarve eller højde. Dog findes der naturligvis gennemsnit; dansk forskning har nemlig vist, at de indre kønslæber hos voksne kvinder kan variere i længde fra ca. 20 mm til 100 mm, hvor gennemsnitslængden ligger omkring de 40 mm. Samtidig har undersøgelser vist, at de indre kønslæber hos over halvdelen af alle kvinder naturligt strækker sig ud mellem de ydre kønslæber, og er synlige. 

Kønslæberne begynder typisk at vokse lige forud for eller i starten af puberteten som en del af kroppens naturlige hormonelle udvikling sammen med bl.a. brysterne og kønsbehåringen. De indre kønslæber fortsætter med at udvikle sig igennem teenageårerne, og kan ændre både form, farve og størrelse frem til voksenlivet. Udover hormonet østrogen spiller din genetik også en rolle i udseendet af dine kønslæber.
Den endelige længde og udseendet kan varierer betydeligt fra kvinde til kvinde, og det er helt normalt, at de ændrer sig yderligere gennem livet – fx under graviditet, efter fødsel, ved sygdom og med alderen, hvor hormonelle forandringer kan påvirke vævet.

Selvom der altså er en helt naturlig forskellighed i udseendet af underlivet, så er der fortsat mange kvinder, som oplever bekymring og usikkerhed omkring deres ydre underlivs udseende – primært deres indre kønslæber.
Noget af denne usikkerhed er forventeligt skabt af et forvrænget ideal og forventning til, hvordan man bør se ud – fx er det kvindelige underliv, som man konfronteres med i pornografisk indhold, ofte med helt bittesmå indre kønslæber. Nogle kvinder har naturligt helt små kønslæber, men mange i den branche vil have brugt plastikkirurgi for at se ud på den måde, eller måske er videoerne eller billederne photoshoppet efterfølgende. Men når man kun ser en type vulva repræsenteret, kan det skabe en forvrænget opfattelse af, hvad der er normalt.
Derfor kan vi på det varmeste anbefale at besøge “Kvinde kend din krop”’s fotobibliotek fra Kussomaten her. Her kan du se et mangfoldigt galleri af billeder af det kvindelige underliv med stor naturlig variation i den kvindelig anatomi.

Kan jeg få opereret mine kønslæber mindre?

Det er muligt at få en operation for at reducere størrelsen af de indre kønslæber, men der er klare retningslinjer for, hvornår indgrebet kan foretages.

I Danmark er det, som det eneste land i verden, ulovligt at udføre en reduktion af de indre kønslæber, hvis det udelukkende er af kosmetiske årsager, fordi kvinden er utilfreds med udseendet af sit underliv. Man må som kirurg kun udføre operationen, hvis årsagen til reduktionen bygger på noget medicinsk, psykiatrisk eller funktionelt.
Derfor kan man få en kønslæbereducerende operation (på fagsprog Labiareduktion), hvis der er grund til det af sygdomsmæssige årsager, hvis læbernes størrelse påvirker ens psyke eller hvis de giver fysiske gener, såsom smerter ved sport, cykling, samleje eller andre dagligdagsaktiviteter. Man kan både få en operation i det offentlige, men også for egenbetaling på en privatklinik.

Tidligere var retningslinjerne, at man aldrig, hverken i det offentlige eller private, lavede operationer for andet end medicinske og funktionelle problematikker. Men retningslinjerne for udførelsen af labiareduktion ændrede sig i 2022, hvorefter man også kunne udføre indgrebet på baggrund af psykiatriske udfordringer. Derfor vægtes kvindens egen opfattelse af problemet en del højere end tidligere, når det skal besluttes, om hun skal have en operation i det offentlige.
Denne ændring i retningslinjerne frygter mange læger vil give øget antal af operationer, og der har været store diskussioner omkring grænsen for, hvornår man nu udfører kirurgi af kosmetisk årsag. For selvom det fortsat er ulovligt i Danmark, så er der ikke standardiseret svar på, hvornår noget er til psykisk gene. Dette bygger udelukkende på kvindens subjektive oplevelse, og kan gøre det svært for lægen at vurdere, hvornår indgrebet skal udføres.

Retningslinjerne omkring operationerne er skabt for at beskytte, især unge, kvinder imod unødigt kirurgisk indgreb baseret på skønhedsidealer. Da det er helt normalt og naturligt at de indre kønslæber varierer meget i størrelse, er der i langt de fleste tilfælde slet ikke behov for kirurgi. Alligevel er antallet af operationer for at mindske størrelsen på de indre kønslæber steget markant i den vestlige verden de seneste år.

Hvis man gerne vil have en operation af sine kønslæber, er det vigtigt at have med i sine overvejelser, at indgrebet ikke kan laves om igen, og at der efter operationen er risiko for kroniske smerter i underlivet, smerter under samleje eller nedsat følsomhed som kan påvirke seksuel nydelse. 

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg synes, mit underliv ser forkert ud?

Først og fremmest skal du vide, at du slet ikke er alene. Vi oplever ofte i klinikken, at kvinder har spørgsmål til eller usikkerhed omkring udseendet af deres underliv. Som nævnt flere gange allerede, findes der ikke en bestemt måde, et underliv skal se ud på – men alligevel er det helt normalt at føle, at ens udseende afviger fra det, man opfatter som normalt. For nogle kvinder kommer følelserne efter en vaginal fødsel, hvor underlivet kan ændre udseende fordi man har fået arvæv i mellemkødet og/eller kønslæberne eller en mere åbenstående skedeindgang.
Men uanset om dine følelser skyldes en konkret begivenhed eller ej, så er det aldrig forkert eller fjollet at du nævner dine tanker om dit underlivs udseende, når du er til konsultation hos din læge, gynækolog eller GynObs-fysioterapeut.

Hos en GynObs-fysioterapeut bliver du undervist i underlivets anatomi og funktion forud for en gynækologisk undersøgelse. Til det bruger vi anatomimodeller og billeder til at illustrere. Hvis du har lyst til det, så har vi et lille spejl i alle behandlerrum, som vi kan tage med over til briksen, så du kan få en “guidet tour” i din vulva mens du ligger på ryggen på briksen. Her kan vi sammen kigge på dit underliv, og du kan stille spørgsmål til, hvad du ser i dit underliv. Vi oplever, at det kan være med til at skabe tryghed og have en afgørende effekt på forståelsen af ens underlivs udseende.
Derudover vil en GynObs fysioterapeut ligeledes vejlede dig i gode tiltag og give råd til  hvordan du bedst muligt træner og passer på dit underliv. Hvis der er behov for yderligere, kan vi med dit samtykke skrive til din læge, hvis vi fx gerne vil have en gynækolog til at lave en vurdering.

Hvis du alligevel ikke kan affinde dig med dit underlivs udseende, og tankerne fortsat fylder meget og påvirker din livskvalitet, kan det være værd at reflektere over, hvor disse følelser stammer fra.
Har du haft en uheldig oplevelse med en sexpartner, hvor en dum kommentar har sat sig fast? Eller sammenligner du dig selv med kvinderne i fællesbadet, i pornografi eller på sociale medier?
Dine følelser omkring dit udseende kan også skyldes dårlige oplevelser i underlivet som overgreb, traumer, sygdomme, grænseoverskridende oplevelser med gynækologiske undersøgelser, en voldsom fødsel eller lignende.
Uanset hvor tankerne kommer fra, så er det meget vigtigt, at dit forhold til dit underliv ikke ødelægges af et urealistisk krav til udseendet, som ofte bygges på et unaturligt og nuanceret skønhedsideal.
Hvis ikke det er en hjælp at gå til gynækolog eller GynObs fysioterapeut, kan det måske være en ide at kontakte en psykolog, som kan hjælpe dig med at arbejde med dine tanker og syn på din krop. 

Husk også, at det er værd at overveje, hvordan du omtaler dit underliv. De ord vi bruger om vores krop, kan nemlig have stor betydning for, hvordan vi opfatter os selv, og det kan være med til at skabe et uheldigt narrativ, som kan styrke en følelse af usikkerhed. Vi kalder derfor aldrig kønslæberne for skamlæber – for der er intet at skamme sig over.

Alle mennesker fortjener at føle sig godt tilpas i deres underliv! Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp, er vores mail altid åben: hej@klinikundervaerk.dk 

_

Kilder: