Kære mor, vi har her beskrevet de forskellige tilstande, der kan opstå i forbindelse med amning, og herunder den udvikling, der kan ske, hvis den enkeltstående tilstand ikke behandles i tide. Vi har samtidig samlet de nyeste anbefalinger i forbindelse med forebyggelse og behandling af brystbetændelse. Herved håber vi, at du føler dig bedre klædt på til at forstå, og behandle dine egne symptomer, hvis du skulle opleve nogle, og særligt hvis du skal amme for første gang, eller hvis du har tilbagevendende symptomer, og tendens til at udvikle brystbetændelse.
Fra brystspænding til brystbetændelse
I dette afsnit har vi beskrevet udviklingen fra brystspænding til brystbetændelse, herunder hvordan hvert stadie kan opstå, og hvilke symptomer det giver.
Fysiologisk brystspænding → Mælkestase → Tilstoppede mælkegange → Brystbetændelse uden bakterier (inflammation) → Brystbetændelse med bakterier (infektion/mastitis) → Byld i brystet (absces)
☉☉Fysiologisk brystspænding:opstår normalvis 2-4 dage efter fødslen, og aftager af sig selv i løbet af en uges tid. Dette er helt naturligt, og skyldes at mælken løber til, og mælkeproduktionen øges. Det kan være meget smertefuldt, men dette vil mindskes i takt med at amningen etableres.
☉☉Mælkestase: opstår når mælken ophober sig i brystet, som kan give hævelse, varme og smerte. De områder i brystet, hvor mælken har ophobet sig, kan også føles hård og huden kan være rød. Moren har en temperatur under 38,5 grader, og er ikke påvirket i sin almen tilstand.
☉☉ Tilstoppede mælkegange: hvis den ophobede mælk ikke tømmes fra brystet, kan det udvikle sig til at selve mælkegangene stopper til, fordi trykket for den ophobede mælk bliver så stort at brystvævet påvirkes, og mælken derved ikke kan cirkulere frit. Symptomerne på dette er som regel en lokal, mild smerte, der hvor mælkegangen er tilstoppet, og hvor det også kan give rødme i huden. Moren har en temperatur under 38,5 grader, og er ikke påvirket i sin almen tilstand.
☉☉ Brystbetændelse uden bakterier/inflammation: kan opstå når den ophobede mælk trænger ud i vævet omkring mælkekirtlerne. Dette vil give en intens smerte og varme i det område af brystet, som er påvirket, og der ses rødme og hævelse. Moren vil ofte også være ramt af kvalme, træthed, ømhed i kroppen, kulderystelser, og temperaturen vil være over 38,5 grader.
☉☉ Brystbetændelse med bakterier/mastitis: kan opstå når der kommer bakterier i området med ophobet mælk, altså i vævet omkring mælkekirtlerne. Bakterierne kan komme ind via sår og revner på brystvorten, eller ammebrikker og brystpumpe. Som ved inflammation, vil der også her være en lokal, intens smerte, og området vil være, rødt, varmt og hævet. Morens tilstand vil også være påvirket i form af kvalme, træthed, ømhed i kroppen, kulderystelser, og temperatur over 38,5 grader.
☉☉Byld i brystet/absces: Hvis en brystbetændelse behandles forkert eller for sent, kan det udvikle sig til en byld i brystet. Bylden er en afgrænset samling af betændelse, og føles meget smertefuld og varmt. Der vil også ses hævelse og rødme i området, og tilstanden kan give feber. Denne tilstand kræver at man kommer på sygehuset, og får bylden fjernet.
Håndtering af brystbetændelse med og uden infektion
En brystbetændelse uden bakterier, kræver ikke behandling med antibiotika, selvom der er opstået en betændelse og der er inflammation i vævet. Inflammation er kroppens naturlige helingsmekanisme, og går i gang når der er opstået en vævsskade. Ved friamning, og ved at moren får ro og hvile, kan men støtte op om den inflammatoriske proces, om man ser derfor ofte, at morens temperatur vil falde, og hendes almen tilstand vil forbedres. Hvis moren derimod får antibiotikabehandling for tidligt, altså der hvor der endnu ikke er opstået bakterier i brystvævet, vil det forstyrre den inflammatoriske helingsproces, da antibiotika virker anti-inflammatorisk. Men anbefaler derfor, at man ser situationen an over 12-24 timer, og hvis morens temperatur ikke falder, og hendes almen tilstand fortsat er påvirket, kontaktes egen læge, og der påbegyndes antibiotika behandling.
Man må fortsat gerne amme fra det bryst der har brystbetændelse, og der er ingen risiko forbundet med det for barnet. Samtidig er det også tilladt at amme mens man er i antibiotikabehandling, men det kan dog forstyrre barnets tarmflora i den periode, hvor behandlingen er i gang.
Hvordan kan man forebygge brystbetændelse?
Disse anbefalinger gives i forbindelse med forebyggelse af brystbetændelse:
Friamning betyder at man ammer, når barnet efterspørger det. På denne måde skaber man en balance i kroppens naturlige regulering af mælkeproduktion. Så hvis man ammer oftere end barnet giver tegn til, eller malker ud efter hver amning, kan det øge mælkeproduktionen, og barnet kan have svært ved at følge med, da der står mere mælk i brystet, end hvad barnet har brug for. Dette kan derved give anledning til at mælken hober sig op, som så kan give brystspænding, og udvikle sig videre til de stadier, som står beskrevet tidligere i indlægget. Friamning anbefales derfor også som en behandling til de stadier, der går forud for en brystbetændelse.
Sikre den gode ammeteknik så mælken fjernes fra brystet ved hver amning. Hvis barnet griber meget yderligt omkring brystet, eller har svært ved at holde vakuum, kan det være sværere for barnet at tømme brystet for mælk. Dette kan derved give anledning til at mælken hober sig op, som så kan udvikle sig til en brystbetændelse på sigt. Hvis der er opstået en brystbetændelse, og moren er i antibiotikabehandling for det, men hvor barnets ammeteknik ikke tilses eller justeres, kan det gøre det sværere for kroppen at bekæmpe betændelsen. Når mælken står længe samme sted, giver det nemlig gode vækstbetingelser for bakterier, og man ser nogle gange, at morens temperatur fortsat er forhøjet, og der fortsat er rødme og smerte i brystet, selvom hun er startet op i antibiotikabehandling. Moren kan derfor også være i risiko for at udvikle brystbetændelse igen, hvisbarnets ammeteknik ikke justeres.
Undgå brug af brystpumpe eller ammebrikker, hvis muligt. Brystet tømmes bedst når barnet ammer direkte på brystet. Hertil anbefales det at få barnets hage til at pege ind mod det område, der er hævet og varmt, samt variere ammestillingerne.
Blid hånd-udmalkning frem for udtømning af brystet via brystpumpe. Man anbefaler blid hånd-udmalkning for at fjerne små mængder af mælken fra brystet, da det kan lette på den spænding som kan opstå, når mælken hober sig op. Dette anbefales frem for brug af brystpumpe, da brystpumpen ofte vil lave en kraftigere stimulering af mælkekirtlerne, og tømme brystet helt. Denne stimulering og udtømning kan give anledning til en overproduktion, da den naturlige regulering af mælkeproduktion forstyrres, når brystet tømmes hyppigere for mælk, end det barnet har brug for.
Undgå dyb massage af brystet. Dyb massage kan irritere og skade brystvævet, og gøre det sværere for kroppen at hele vævet, hvilket kan forværre tilstanden i brystet. Nænsom massage er ok, og kan virke lindrende.
Kolde omslag på brystet kan mindske hævelsen og virke smertelindrende. Tidligere anbefalede man at holde brystet varm hele tiden, for at lindre smerten, og mindske hævelsen. Nye undersøgelser viser tegn på, at kolde omslag på brystet er mere effektivt ift. at mindske hævelsen. Varme omslag i et begrænset omfang samt varme bade, og er dog forsat godkendt.
Panodil og ipren til at smertelindre og dæmpe hævelsen, men kontakt egen læge for at få vejledning ift. daglig dosis.
Brug en blød amme-bh og noget tøj som ikke strammer omkring brysterne, og på det område, som er anspændt.
Ro og hvile samt væske og mad, så kroppen får mulighed for at hele det væv, der er ramt, og for at undgå, at det udvikler sig. Man har påvist at stress og træthed øger risikoen for udvikling af brystbetændelse, hvis der i forvejen står ophobet mælk i brystet. Sæt derfor gerne nogle dage af i træk til at blive aflastet så meget, som muligt.
Langsom udtrapning når amningen skal udfases, så kroppen kan nå at nedregulere mælkeproduktionen.
De ovenstående anbefalinger vil kunne bruges på alle stadier fra brystspænding til brystbetændelse.
Hvordan kan vi hjælpe dig med brystbetændelse?
I klinikken tilbyder vi ammevejledning og behandling af din baby samt laserterapi til behandling af sår og revner på brystvorterne.
Ammevejledningen tager udgangspunkt i de udfordringer, som moren oplever i forbindelse med amning, og her er det vigtigt at få afdækket, om amningen er påvirket grundet barnets ammeteknik, morens mælkeproduktion og/eller formen på brystvorterne. Det kan også være en kombination af begge. Barnet vil blive undersøgt for spændinger, da spændinger ved nakke, hals og kæbe kan påvirke ammeteknikken. Er der mistanke om stramt læbebånd eller tungebånd, vil det være en øre-næse-hals læge, som bedst kan vurdere om der er grundlag for at lave et klip.
Ved sår og revner på brystvorterne, kan der gives laserterapi i forbindelse med en ammevejledning eller særskilt, hvor moren kommer ind et par gange i ugen, indtil sårene er helet. Laserterapien vil fremme kredsløbet i området og gør helingsprocessen hurtigere, ved at dæmpe hævelsen og øge dannelsen af nyt væv. Laserterapi har ingen bivirkninger. Du kan også fremme helingen via våd sårheling, som betyder at der duppes lidt olie på revnen eller såret efter hver amning. Brug gerne olivenolie eller kokosolie, da de begge er meget rene i deres sammensætning.
Hvis du ikke oplever tegn på nogle af de ovenstående tilstande, men derimod har svært ved at opretholde din mælkeproduktion, kan du også tage kontakt til os, for at få vejledning.
Du kan læse mere om vores tilbud i ammevejledning her.
Afrunding:
Vi håber, at du nu har en større indsigt i de problematikker, der kan opstå i forbindelse med amning, og hvilke symptomer der er vigtige at holde øje med. Vi håber, også at indlægget her har givet en større ro ift. at der er langt fra at en almindelig brystspænding udvikler sig til en brystbetændelse, og hvis du skulle få brystspænding eller hvis mælken ophober sig, er der meget du selv kan gøre, for at lindre dine symptomer og afhjælpe tilstanden samt forhindre, at det udvikler sig til nogle af de andre stadier.
Hvis du er det mindste i tvivl om noget, er det en god ide at tage kontakt til din egen læge eller sundhedsplejerske. Du er også velkommen til at kontakte en af klinikkens tre ammevejledere med dine spørgsmål.
_
Kilder:
