Betalingsform
I klinikken kan du betale med Mobilepay eller modtage en faktura til bankoverførsel. Vi modtager ikke kort eller kontant. Betalingen sker ved afslutning af hver behandling.
Ved tilmelding til holdforløb online betales med Dankort/Visa via sikker betaling med EasyPay og Stripe.
Ydelser
Vi sælger individuelle konsultationer og holdtræning samt træningsudstyr.
Tilmelding til og betingelser ved holdtræning i klinikken
Din tilmelding til hold er gældende, når din betaling er registreret, og du har fået en bekræftelse på mail. Som udgangspunkt er en tilmelding til et holdforløb bindende.
Du tilmelder dig et samlet holdforløb, og betaler for alle træninger ved tilmelding.
Klinikken refunderer ikke træningsgange, hvor deltageren ikke har kunnet deltage. Hvis det er muligt, tilbyder vi en erstatningstræning på lignende hold. Du kan også deltage til din træning online.
Klinikken refunderer ikke beløbet for en workshop, hvor den tilmeldte ikke kan deltage.
Men hvis muligt (hvis fx. det oprindelige event har venteliste) kan vi rykke deltagelsen til lignende workshop i fremtiden.
Kan et hold ikke etableres på grund af for få tilmeldinger (færre end fire tilmeldinger), vil vi forsøge at rykke opstarten. Alternativt refunderes det fulde beløb.
Ved sygdom hos instruktøren vil en af klinikkens andre instruktører vikariere eller der etableres en erstatningstræning under forudsætning af, at alle på holdet kan deltage.
Hvis det ikke lykkes at finde en vikar eller at rykke undervisningen, refunderes beløbet for den pågældende holdtræningsgang.
Ved ønske om udsættelse af opstart, kan vi overføre en holddeltager til en plads på et lignende fremtidigt hold, hvis der er venteliste til det oprindelige hold.
Det er ikke muligt at afmelde sig og få penge retur for resterende træninger på et igangværende forløb.
Ydernummer og tilskud fra det offentlige
Klinik Underværk er en privat specialeklinik uden et ydernummer, og derfor yder den offentlige sygesikring ikke tilskud til behandling i klinikken. Du kan altså ikke bruge din henvisning fra lægen her hos os, hvorfor den ikke er nødvendig for at komme i behandling i klinikken.
Vi kan dog sagtens kommunikere med din læge, hvis vi fx ønsker yderligere udredning eller henvisning til speciallæge eller sygehuset.
I Klinik Underværk er alle fysioterapeuter og vores kiropraktor og jordemoder autoriseret af Sundhedsstyrelsen.
Vores zoneterapeut er RAB-godkendt.
Tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”
Det er muligt at få tilskud fra Sygeforsikringen ”Danmark” til din behandling ved klinikkens fysioterapeuter, kiropraktor og zoneterapeut samt til fødselsforberedelse ved vores jordemoder.
Derudover er det ligeledes muligt at opnå tilskud til den fysioterapeutiske holdtræning, hvis opfylder følgende krav fra Sygeforsikring “Danmark”:
- Du skal være medlem af Sygeforsikringen ”Danmark”.
- Du skal være henvist til holdtræning af en af vores fysioterapeuter her i klinikken. Dvs. at du skal tilses ved en individuel fysioterapeutisk konsultation forud for opstart på holdet, hvor fysioterapeuten herefter henviser dig til holdtræning som en del af din behandlingsindsats, hvis dette vurderes nødvendigt.
- Der skal være et specifikt behandlingsmæssigt fokus. Det kan fx være behandling af bækkensmerter, rygsmerter, inkontinens eller anden problematik. ”Danmark” yder ikke tilskud til forebyggende og vedligeholdende træning.
Tilskud fra privat sundhedsforsikring
Klinikken samarbejder med langt størstedelen af alle private sundhedsforsikringer.
Det er klientens eget ansvar at undersøge, om behandlingen og træningen kan dækkes af dennes sundhedsforsikring. Der er forskellige vilkår for dækningen, og nogle forsikringsselskaber kræver en henvisning fra egen læge, før de godkender behandlingen, selvom en henvisning fra lægen ikke er nødvendig for at få behandling i klinikken.
Forsikringsselskabet har forskellige takster for, hvor meget tilskud de giver til fysioterapi, kiropraktik og zoneterapi. Er du i tvivl om, hvordan din forsikring dækker behandling hos os, skal du kontakte dit forsikringsselskab for afklaring af dette.
Klinikken er behjælpelig med at indberettet behandlingerne til din forsikring, hvis du medbringer dit behandlingbrev fra dit forsikringsselskab ved første konsultation.
Fortrydelsesret og afbud til behandlinger og træning
Holdtræning
Hvis du ønsker at afmelde dig et holdforløb, skal du kontakte klinikken så hurtigt som muligt. Som udgangspunkt er tilmeldingen til et hold bindende, men vi vil forsøge at være behjælpelige med en løsning for afmelding eller udskydelse af opstart, hvis vi har ventelister, og dermed mulighed for at afsætte pladsen på holdet til anden side.
Det er også muligt selv at sælge sin plads på et holdforløb videre inden opstart. Klinikken skal informeres, hvis en anden kommer på holdet i stedet.
Meldes der afbud til en holdtræningsgang skal dette ske via mail direkte til din underviser.
Hvis du ønsker at træne med online, skal din underviser have besked så hurtigt som muligt, da vi ellers ikke kan garantere, at hun kan nå at sende et link via mail.
Individuel behandling
Hvis du melder afbud senere end 24 timer forinden din tid, opkræves halvdelen af konsultationsprisen. Ved udeblivelse opkræves den fulde konsultationspris.
Afbud foregår via mail direkte til din behandler. Alternativt via sms eller opkald til klinikken (telefonen besvares ikke under behandling, og tjekkes ikke i weekenden).
Hvis du har brug for at rykke din fremtidige tid, kan dette gøres online via vores bookingsystem.
Refusion
Hvis der er aftalt refusion, så bedes du sende dine bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.
Databehandling
Ingen personlige oplysninger som registreres hos Klinik Underværk, vil på noget tidspunkt blive overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares sikkert, og er kun tilgængelige for Klinik Underværk.
Alle terapeuter tilknyttet klinikken er underlagt tavshedspligt.
Virksomhedsoplysninger
Klinik Underværk
Strandparken 6, kld.
8000 Aarhus C
CVR: 38590081
Tlf. 20340934
Mail: hej@klinikundervaerk.dk
Klage
Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Du kan finde styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk