Skip to main content

Motorisk Udvikling - hvornår skal børn kunne hvad?

Skrevet af Tanja Sandholm, Babyfysioterapu
Udgivet d. 25.09.24

Hvad betyder motorisk udvikling?

Ordet motorik stammer fra det latinske ord motor som betyder bevægelse, og/eller evnen til at kontrollere bevægelser. Udvikling betyder, at noget forandrer sig over tid, gerne i mødet og sammenspillet med andre og omverdenen. 

Børn tilegner sig mentale og motoriske færdigheder i nogenlunde samme rækkefølge, men med meget forskellig tempo, så der kan være stor variation i hvornår dit barn når næste milepæl.

De motoriske milepæle er vigtige fysiske færdigheder, som børn typisk udvikler i deres første leveår. Disse milepæle markerer trin i barnets motoriske udvikling, dvs. hvordan de lærer at bruge deres muskler og koordination til at bevæge sig.

Der er to typer motoriske færdigheder:

Grov motorik: der handler om større bevægelser, som involverer større muskelgrupper, som fx at kravle, gå, hoppe eller løbe. Milepælene her inkluderer:

  • At løfte hovedet
  • Rulle rundt
  • Sidde uden støtte
  • Kravle 
  • Gå 

Finmotorik: der handler om mindre, mere præcise bevægelser, som involverer mindre muskler, især i hænder og fingre. Eksempler på finmotoriske milepæle inkluderer:

  • At gribe fat i ting 
  • Bruge tommel- og pegefinger til at tage små objekter
  • Tegne med en blyant eller bygge med klodser
  • Bladre i en bog

Har du nogensinde tænkt over dit barns personlighed? Er det mon mest til de grovmotoriske aktiviteter eller de fin motoriske?

Hvad er Motoriske Milepæle?

Motoriske milepæle bruges ofte af læger, pædagoger, børneterapeuter, sundhedsplejen osv,  som retningslinjer til at vurdere, om et barns udvikling følger en forventet tidslinje, eller om der kan være behov for yderligere støtte eller vurdering.

Forskning og teori bag de motoriske milepæle kommer fra bl.a. udviklingspyskologi, neurovidenskab og pædiatri. De illustrerer alle, at motorisk udvikling er et komplekst sammenspil mellem erfaring, interaktion med miljøet, kulturen og den biologiske modning. De motoriske færdigheder hos det enkelte barn varierer altså afhængigt af dens unikke betingelser og oplevelser. 

Den første forskning om motoriske milepæle er helt  tilbage fra begyndelsen af det 20.århundrede, hvor teorier om modning, omgivelser, interaktion, miljø, kultur og gentagelser (feed back), til sammen udgør forståelsen for den motoriske udvikling. Som vi ved styres af biologisk udvikling, parathed, muskelstyrke, antal gentagelser, vores neurologiske feed back, når du fejler husker kroppen det og prøver igen til det lykkes. At udvikling altså opstår som et sammenspil af omgivelser, nervesystem og de opgaver barnet udfører. Derudover har de rette mængder stimuli, sanseindtryk (perception) og bevægelse (aktion) betydning. 

→ Børns drivkraft til motorisk udvikling vil således altid styres af deres naturlige udforskning af omgivelserne, deres interaktion med omverden, deres sansning og feed back – deres bevægeglæde og deres bevægelseserfaringer. Den rette mængde gentagelser og praktisk erfaring er altafgørende for at styrke de motoriske færdigheder og sikre sig præcise og automatiserede bevægelser. Med rette mængder menes et sammenspil af aktivitet, pause og interaktion som er passende for det enkelte barn.

Typiske motoriske milepæle

Inden du læser videre, så HUSK at alle børn udvikler sig med forskellig hastighed!Derfor er det egentlig mere passende, at kigge efter rækkefølgen af udviklingen i stedet for alderen på barnet.

På denne DNS (Dynamic neuromuscular stabilization) plakat, er det derfor ikke så vigtigt at kigge på hvor gammel barnet er, men om det har udført og automatiseret hver enkelt bevægelse inden det går videre til næste udviklingstrin.
Man vil bl.a. rigtig gerne have barnet til at løfte fødderne fra underlaget i rygliggende, før det triller om på siden og videre i tril til maven.

Hvornår skal min barn kunne hvad?

Her er skitseret en kort oversigt over klassiske motoriske milepæle:

0-3 måneder: Barnet øver sig i at løfter hovedet, når de ligger på maven. Barnet begynder at følge genstande med øjnene. Barnet begynder i 3 måneders alderen at gribe ind over midterlinje og løfte fødderne en smule fra underlaget.

4-6 måneder: Barnet ruller fra ryg til mave. Kan holde hovedet i maveliggende. Barnet rækker ud efter legetøj, og begynder at pivotere rundt.

7-9 måneder: Barnet triller fra mave til ryg. Barnet kryber eller begynder at kravle. Kan sidder uden støtte.

10-12 måneder: Barnet rejser sig ved hjælp af møbler. Begynder at gå sidelæns. Det tager de første skridt med eller uden hjælp.

1-2 år: Barnet går sikkert og begynder at løbe. Kan kaste og sparke til bolde.

2-3 år: Barnet klipper med saks. Kan hoppe på stedet.

3-5 år: Barnet kan cykle på en trehjulet cykel. Kan selv binde snørebånd.

Hvordan kan jeg sikre den motoriske udvikling for mit barn?

Skab et trygt og stimulerende miljø for dit barn. Det kan være så simpelt som at have indrettet et lille gulvområde med en god måtte, et spejl og aldersvarende legetøj. Prøv at lade barnet mærke forskelligt underlag; gulv, bord, pusleplads, seng og vær ikke bange for at bevæge selv din lille baby godt igennem hver dag så de mærker og sanser deres egen krop. 

Hvorfor er motorisk udvikling vigtig?

Motoriske milepæle er en stor indikation for sund udvikling, grundlag for fremtidige færdigheder og er med til at øge barnets selvstændighed og kognitive udvikling. Et eksempel er, at evnen til at kravle er en god forudsætning for at kunne gå, og at barnet kan tage fat og gribe om ting, er nødvendige for senere at kunne skrive og tegne. At nå de motoriske milepæle er med til at sikre, at barnets muskler, nervesystem og koordination udvikler sig som det skal. 

Samlet set er motoriske milepæle vigtige, fordi de giver indsigt i et barns generelle udvikling og trivsel, og de skaber muligheder for tidlig intervention, hvis noget ikke udvikler sig som forventet.

Men husk, husk, husk at børn udvikler sig forskelligt! De skal blot udvikle sig lidt hele tiden, men tempoet er individuelt, og hvornår milepælene opnåes er ikke det overordnede mål. Husk at du altid kan spørge din sundhedsplejerske eller anden fagperson, hvis du er i tvivl om noget i forhold til dit barns udvikling. 

Ti slut vil jeg lave en lille personlig deling: jeg har selv to piger; den ene kravlede da hun var 6 måneder, den anden da hun var 11 måneder. De havde begge leget og tumlet, var blevet stimuleret, og jeg havde været opmærksom på deres udvikling – men børn er bare forskellige. Så du er ikke alene eller forkert, hvis du har et barn, der falder udenfor “normalen”.

Kilde:

  • Sundhed.dk
  • Pædiatrisk fysioterapi: Helle Stegger og Hannah Harboe
  • Motor Assesment of the Developing Infant; Martha C. Piper og Johanna Darrah
  • DNS: Dynamic neuromuscular stabilization. Clinical Rehabilitation.
  • Pavel Kolar et. al.
  • From Birth to five years; Children’s developmental progress.
  • Mary Sheridans, Ajay Sharma, Helen Cockerill
  • From Birth to five years; Practical developmental Examination. Ajay Sharma, Helen Cockerill
  • Modningsperspektivet (Arnold Gesell)
  • Dynamisk systemteori (Esther Thelen)
  • Perception-action teori (James Gibson)