Skip to main content

Rebozobehandling forud for vendingsforsøg

Vi kan hjælpe dig med fysioterapeutisk behandling, hvis din baby ligger i tværleje eller er i sædestilling.

Behandlingen er en kombination af fysioterapeutiske teknikker og rebozobehandling.

Behandling forud for dit vendingsforsøg

Forinden dit vendingsforsøg, vil en konsultation hos os, inkludere en fysioterapeutisk undersøgelse, hvor der afdækkes, om der er spændinger i muskulatur, ligamenter og bindevæv omkring dit bækken og livmoderen samt i lænden. Det gør der, fordi spændinger i disse områder vil kunne indsnævre pladsen omkring dit barn, og derved også indskrænke bevægemulighederne for barnet under selve vendingsforsøget. 

Der gives samtidig en grundig, men blid behandling af alle strukturer omkring livmoderen og lænden, så din krop har det bedst mulige udgangspunkt.

Behandlingen suppleres med rebozomassage, som har en dyb afspændende effekt på kroppen, og som skaber vuggende bevægelser omkring dit barn, så h*n inviteres til at rykke sig mere fri af sin vante position. I kombination med rebozomassagen, skal du placere dig i forskellige stillinger, som udnytter tyngdekraften, og som også vil hjælpe barnet mere fri af sin position.

Afslutningsvis, vil du blive instrueret i, hvad du kan gøre derhjemme, for at optimere chancerne for et vellykket vendingsforsøg. Det vil bestå af en kombination af massage omkring mave og lænd samt rebozomassage, som gives af din partner, samt de stillinger, som du har prøvet at stå i under konsultationen. Stillingerne er en del af Spinning Babies teknikkerne, som er en anerkendt metode, udviklet af jordemoder Gail Tully i USA. Hun har en meget fysiologisk tilgang til fødslen, og til den gravides krop op til fødslen. Hun arbejder ud fra konceptet “make room for the baby”, som går ud på at optimere pladsforholdene omkring barnet og livmoderen, så barnet i højere grad har mulighed for at indstille sig korrekt i bækkenet. Herunder er der udviklet et særligt koncept til de børn, som står i underkropsstilling/sædestilling, og som er det koncept, der anvendes til konsultationen hos os.

Du kan læse mere om Spinning Babies teknikkerne her: https://www.spinningbabies.com/

Vi anbefaler, at du kommer i god tid forinden dit vendingsforsøg, så du har tid til at arbejde med kroppen derhjemme, og opnå størst mulig smidighed i kroppen og omkring barnet. Hertil er det også en god ide, at komme igen, hvis du tilbydes endnu et vendingsforsøg.

Vi opfordrer samtidig til, at din partner kommer med, hvis muligt, så h*n kan instrueres i massage af din mave og lænd samt rebozomassage, og kan se, hvordan du skal placere dig. På denne måde kan du også i højere grad blive guidet og støtte i det derhjemme.

Ved du, at dit barn står i tværleje eller underkropsstilling, og har du lyst til at hjælpe din krop godt på vej?

Det er vores fysioterapeuter Mette og Rikke, som tilbyder behandling og vejledning op til vendingsforsøg. De er begge efteruddannelse inden for behandling af gravide, og er uddannet inden for rebozoteknikkerne af jordemoder Marta Orbis, som har bragt rebozomassagen til Danmark. Marta underviser på jordemoderuddannelserne i hele landet, og er selv blevet oplært af den indianske jordemoder Angelina Martinez. 

Hvis du har fået en dato for et vendingsforsøg, så kontakt gerne Mette eller Rikke direkte via mail, så I sammen kan lægge en plan for dit forløb.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at Mette på mail mette@klinikundervaerk.dk  eller Rikke på mail rikke@klinikundervaerk.dk.

Book en tid her

Sygeforsikringen Danmark

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark kan du få tilskud til din behandling her hos os, da vi er fysioterapeuter og samarbejder med Danmark. Er du medlem og ønsker tilskud, så informer os herom, så vi kan registrere dit tilskud. Du kan ikke bruge en henvisning fra din læge her hos os.

Rikke har et forløb, der gør dig

"Klar til din Fødsel"

Læs mere om holdet her
I klinikken har vi stor erfaring i

Behandling med rebozo

Læs mere her