Dette blogindlæg er skrevet for at gøre dig klogere på menstruationen og den kvindelige cyklus.

Husk; hvis du oplever problemer med din menstruation eller dit underliv, så bør du altid tage kontakt til din læge eller gynækolog. Kommer du til os med noget, vi ikke kan forklare eller se sammenhæng i, kan vi skrive direkte til din læge, for at få dig videre udredt.

Hvad er menstruation?

Menstruationen markerer første dag i den kvindelige cyklus. Menstruationsblod indeholder sidste cyklus’ livmoderslimhind (endometriet) samt lidt frisk blod fra overfladiske blødninger i livmoderen. Menstruationen kommer altså inde fra livmoderen, og udstødes ud gennem livmoderhalsen, ned i skeden (vagina), så det kan komme ud af kroppen.

Man bløder i gennemsnit ca. 30-60 ml under en menstruation. Det lyder måske umiddelbart ikke af meget, og blødningen kan sagtens synes af mere, fordi det bliver blandet med anden væske. For at sætte tallet i perspektiv, kan en alm. tampon eller et bind absorbere 5 ml, hvis de fyldes helt. Du skal derfor bruge ca. 10 bind/tamponer til at absorbere al blodet i en menstruationsperiode.
Mængden af blod stiger naturligt med alderen, så jo ældre du bliver og jo tættere du kommer på menopausen (overgangsalderen), jo højere volumen vil din menstruation have.

For nogle er menstruationen dog en del kraftigere (over 80 ml blod), og for andre er den mere sparsom (under 25 ml blod). 

Hvad er en kraftig menstruation?

Kraftig menstruation kaldes også for menoragi, og er kendetegnet ved at du bløder mere end 80 ml blod pr. menstruation eller at du bløder i længere tid end 7 dage. Ofte rammes kvinder, der har menoragi, af begge dele.

De mest almindelige grunde til menoragi er en hormonel ubalance (ofte en kombination af lav progesteron og høj østrogen), for lavt stofskiftet, en cyklus uden ægløsning (anovulatorisk cyklus), PCOS eller perimenopause (perioden inden menopause/overgangsalder). Menoragi kan også skyldes brug af kobberspiral, stress, endometriose eller adenomyose, cyster, polypper eller fibromer i livmoderen. Har du kraftig blødning, og måske en mistanke om at lide af noget af det netop opremsede, bør du kontakte din læge for videre udredning, vejledning og behandling.

Nogle kvinder er dog genetisk disponeret for at bløde meget kraftigt, ligesom mange kvinder oplever at bløde mere kraftigt efter de har født. Ved begge dele er det ikke sikkert, der er noget underliggende galt, og der bør fokus fra lægens side i stedet være hvordan man lever med den kraftige blødning. Nogle kvinder har bl.a. behov for behandling med jerntilskud.

Hvad er en sparsom menstruation?

En let eller sparsom menstruationsblødning behøver ikke nødvendigvis at være et problem. Men bløder man under 25 ml i en hel menstruationsperiode flere måneder i træk, kan det skyldes hormonel ubalance, ofte med lav østrogen, udeblivende ægløsning (anovulatorisk cyklus), at kroppen er i underskud af energi grundet sygdom, undervægt, overtræning eller for lavt kalorieindtag. Det kan også skyldes indtag af medicin, kost med stor mængde soja og phytoostrogener. Har du mistanke om nogle af følgende, er det en god ide at tage en snak med din læge. 

Hvorfor kan min menstruation være mørk og klumpet?

Menstruationen skal primært være rød og flydende, og du skal bløde den i et uafbrudt flow fra start til slut. Mange kvinder oplever, at have blødninger, der afviger fra dette, og det kan der være flere årsager til.
Farven, konsistensen og “friskheden” af blodet har først og fremmest noget at gøre med, hvor længe blødningen er om at komme fra livmoderen, ned i skeden og ud af kroppen. Blod bliver mørkere og klumper sammen over tid, så derfor vil en langsom blødning være mørkere. Farven kan også have sammenhæng med mængden af blod. Hos en kvinde som bløder kraftigt, skal en højere mængde blod ud af livmoderen, hvilket ofte vil ske hurtigere, og derfor er blodet ofte mere rødt, end hos en kvinde, som bløder sparsomt, og naturligt en lille smule langsommere.

Hvordan vi bløder handler primært om livmoderens bevægelsesmønster. Livmoderen er beklædt med tre lag glat muskulatur (som alle andre organer inde i kroppen), som laver rytmiske sammentrækninger hele tiden. Intensitet og retning styres hormonelt, og afhænger af tidspunkt i cyklus. Under menstruationen trækker livmoderen sig sammen fra toppen og ned mod halsen, for på den måde at kunne udstøde slimhinden. I starten af blødningen er sammentrækningerne milde, og de stiger i intensitet henover blødningsperioden, for så igen at falde i slutningen af menstruationen. Derfor er det helt normalt, hvis din blødning starter ud og/eller slutter med en smule mørkt blod, da livmoder i den del af menstruationsperioden ikke trækker sig helt så kraftigt og ofte sammen, og derfor bløder du langsommere.

Når menstruationen er på sit kraftigste (ofte på 1.-3. dagen), skal blødningen gerne være rød og frisk. For her forventes det, at der er en højere hastighed og intensitet i sammentrækningerne, og derfor kommer blødningen ud af livmoderen i en sådan hastighed, at det ikke når at blive “gammelt” på vej ud. Hvis du bruger menstruationscup kan det dog snyde, da blodet efter flere timer i skeden, godt kan have ændret farve.

Hvis der er ophold undervejs i din menstruation, fx timer eller dage, hvor du nærmest ikke bløder, kan dette skyldes, at din livmoder har svære arbejdsforhold, og derfor ikke kan lave sammentrækninger, som afstøder slimhinden. Hvorfor og hvilken betydning det kan have for dig, har vi tidligere beskrevet i et blogindlæg om livmoderens bevægelser, som du kan finde her. 

Hvilke hjælpemidler kan man bruge ved menstruation?

Der findes forskellige metoder til at håndtere menstruationen.
Nogle kvinder vælger at bruge bind, andre bruger tampon, nogle synes bedst om en menstruationskop mens de sidste hellere vil bruge menstruationstrusser. Hvad man vælger at bruge, afhænger bl.a. af, hvor kraftigt man bløder, om man har smerter, og hvad der generelt føles komfortabelt. Nogle tager et valg ud fra et hensyn til miljøet, den vaginale flora eller deres økonomi. Mange kvinder skifter også imellem hjælpemidler alt efter hvor de er i blødningen, og hvad de skal den givne dag.

Hvorfor får man menstruation?

Menstruationen er en del af den kvindelige cyklus, som er styret af hormonelle forandringer og muliggør en graviditet. Menstruation er udskillelse af sidste måneds livmoderslimhinde, og første dag i menstruationen er første dag i en ny cyklus. Typisk er en cyklus 23-35 dage lang, og det er almindeligt at have menstruation i de første 2-7 dage. Længden på cyklus bliver ofte kortere med alderen.

Den første cyklus begynder normalt mellem 11-18 års alderen, og stopper ved overgangsalderen typisk mellem de 45-55 år. Igennem et helt liv, har en kvinde mellem 350-400 menstruationer i alt.

Hvad er en cyklus?

Den kvindelige cyklus inddeles i faser:

Den follikulære fase: Denne fase er den første del af cyklus. Fasen starter med afstødning af sidste cyklus’ slimhinde. I løbet af de første dage begynder hormonerne østrogen og østradiol at stige, hvilket bl.a. stopper menstruationsblødningen igen, får en ny slimhinde til at vokse og hæmmer at der sker ægløsning for tidligt. Samtidig sker der et spændende kapløb i den ene æggestok, hvor bl.a. det follikelstimulerende hormon (FSH), modner nogle få af de mange medfødte follikler. De follikler der starter modning, vil alle kæmpe om at blive dominerende og får lov til at lave ægløsning. Efter et par dage vil ét (nogle gange to) blive det dominerende, og de andre follikler skrumper ind. Omkring 12-14 dagen af cyklus, ca. 24-36 timer før ægløsningensfasen, produceres en stor mængde luteiniserende hormon (LH), som skal sikre at der sker ægløsning.

Ægløsningen: Omkring midt i cyklus sker ægløsningen, hvor den dominerende follikel udsender en ægcelle til æggelederen. Ægget har en diameter på 0,2 mm, og kan maximalt overleve i æggelederen i 24 timer, uden at der sker en befrugtning. Sker det ikke, går ægget i opløsning.

Den luteale fase: Resterne af den dominerende follikel bliver til et gult legeme, som producerer store mængder af hormonet progesteron. Progesteron stimulerer slimhinden til at gøre sig klar til en eventuel implantation af et befrugtet æg, samt reducerer sammentrækningerne i livmoderen, så de sker roligere og langsommere. Sker der ikke implantation, vil det gule legeme stoppe med at virke, hvilket medfører et voldsomt fald i både progesteron og østrogen, som resulterer i at livmoderslimhinden afstødes, og der derved opstår menstruation ca. 12-14 dage efter ægløsningen.

Er der sket befrugtning af ægget, vil der allerede ude i æggestokken begynde at ske celledeling. Ved hjælp af bevægelser i æggelederen, bliver ægget transporteret til livmoderen i løbet af 3-4 dage, og sætter sig fast i slimhinden indenfor yderligere 2-3 dage, når det har nået blastocyst-stadie. Når der sker befrugtning, vil det gule legeme ikke gå til, men i stedet fortsætte sin produktion af progesteron, for at vedligeholde graviditeten.
Den yderste del af blastocysten, bliver senere til det ydre lag af moderkagen, producerer hCG, hvilket er det, en graviditetstest undersøger tilstedeværelsen af. Er din menstruation udeblevet, vil tidligere tests allerede kunne måle om der er hCG i dit urin 14 dage efter ægløsning, som er den dag menstruationen forventeligt ville være kommet.

Hvorfor får man smerter i sin cyklus?

Man regner med at mellem 50 og 90% af alle kvinder oplever menstruationssmerter. Smerterne kan variere fra let murren til invaliderende smerter. Men selvom det er mange, og det derfor lyder naturligt, er det ofte ikke en smerte, der skal accepteres og noget man bare skal leve med. I mange tilfælde har smerterne nemlig en underliggende årsag, som kan fjernes.

På fagsprog kaldes menstruationssmerter for dysmenoré, som inddeles i primær og sekundær. Primær dysmenoré er menstruationssmerter, som unge piger har de første år, de menstruerer. De skyldes forventeligt, at kroppen udskiller for mange af de signalstoffer, der får livmoderen til at trække sig sammen, så der derved sker for voldsomme sammentrækninger. Ofte vil smerterne blive mildere og forsvinde af sig selv i løbet af et par år

Sekundær dysmenoré er menstruationssmerter, som først opstår senere i livet. Disse menstruationssmerter skyldes ofte sygdom eller irritation af livmoderen eller de omkringliggende organer og strukturer. Nogle af de hyppigste årsager til sekundær dysmenoré er endometriose, fibromer (muskelknuder), sammenvoksninger i bækkenet eller livmoderhalsen som følger af en underlivsinfektion eller operation. Årsagen til sekundær dysmenoré kan også være uforklarlig.

Ofte skyldes smerterne altså en udfordring, som kan behandles. I nogle tilfælde kan det være en hjælp med en fysioterapeutisk indsats med behandling og øvelsesterapi. Andre gange vil det hjælpe med zoneterapi eller akupunktur. Nogle har god effekt af kostændringer og kosttilskud.
I andre tilfælde skyldes smerterne tilstande, hvor det giver mening at bruge hormoner eller kirurgi, fx hvis der er tale om endometriose.

Hvis du oplever smerter, og er i tvivl om, hvad der kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os, for at blive klogere. Det kan også være en god ide at snakke med din læge om dine smerter.