Skip to main content

Pilates

Pilates hos os er helkropstræning i et helkropsfokus – dog med særlig opmærksomhed på underliv, bækken, mave og ryg – idet vores pilatesinstruktører er GynObs fysioterapeuter.

Glæd dig til en ugentlig times effektiv bevægelse i et lækkert flow, hvor alle timer er forskellige, og vi garanterer dejlig træningsømhed dagen derpå.

Som barslende mor er du naturligvis velkommen til at have din baby med til træning på alle vores hold i klinikken.

Træning der gør underværker

Vores undervisning tager udgangspunkt i pilates (STOTT og FysioPilates), men er også formet ud fra vores viden om underliv – før, under, efter graviditet og fødsel. Vi træner med egen kropsvægt og forskellige træningsredskaber som modstand, og vejrtrækningen integreres som en naturlig del af træningen. Kropsbevidsthed, stabilitet, stræk og styrke er nøgleord, som beskriver fokus i undervisningen. 

Et forløb varer typisk enten 4 eller 8 uger, med én ugentlig træning. Vi har flere ugentlige pilateshold med løbende opstart og træningstidspunkter både formiddage og eftermiddage.

Som helt nybagt mor anbefaler vi deltagelse på EfterfødselsPilates eller Klar efter dit Kejsersnit forud for dette forløb, hvor genoptræning med fokus på bækkenbund og mave har et større fokus – men er det et par måneder siden, at du har født (tidligste start er 8 uger efter fødsel på dette hold), og føler du dig klar til træning med mere udfordring, så er du velkommen direkte på dette forløb. Dette forløb er også det oplagt valg for dig, der gerne vil fortsætte din træning efter et afsluttet forløb i EfterfødselsPilates eller Klar efter dit Kejsersnit.

Som nybegynder kan du sagtens springe med på dette forløb – hvor vi skal gøre vores bedste for at være lidt ekstra omkring dig. Så lærer du løbende. Du er altid velkommen til at booke en individuel introduktion ved en af klinikkens pilatesinstruktører, hvis du gerne vil klædes godt på med intro til pilatesprincipperne. Dette anbefaler vi især, hvis du har en problematik, som træning skal være behandling mod (med mindre du går i et individuelt fysioterapeutisk forløb hos os).

Klinik Underværk

Helkropstræning i et helkropsfokus

Vores “Pilates”-hold er for alle, både mænd og kvinder, men henvender sig via vores specialer særligt til dig, der ønsker træning med fokus på at:

  • Forberede din krop på en kommende graviditet. 
  • Arbejde sundt med din krop i dit 1. trimester.
  • Styrke og strække din mor-krop, så du kan stå stærkt i alt det, som hverdagen kræver af dig som mor.
  • Få god kontakt til din kropskerne, din bækkenbund og dine mavemuskler.
  • Arbejde bevægende og behandlende med dine underlivs-/bækkenbundsgener eller dine ryg-/bækkengener. 
  • Bedre din kropsholdning. Måske bærer og løfter du meget, måske har du et stillesiddende arbejde.
  • Holde din fleksibilitet og styrke ved lige, samt at få brudt med nogle af kroppens kompensationsmønstre og sideforskelle.

Vil du prøve kræfter med vores Pilates?

Med max 8 deltagere på holdet, er der god plads og opmærksomhed til dig – og masser af hygge, med mulighed for at lære de andre lidt at kende.
Er du barslende mor er din baby velkommen på holdet sammen med dig. Vi har slyngevugger i studiet, og god plads til din barnevogn på grønne, rolige arealer lige udenfor klinikken som kan ses fra vores træningsstudie.

Du tilmelder dig holdet samt betaler via vores onlinebooking. Forløbsprisen er beregnet ud fra antal træninger og betales samlet ved tilmelding. Et forløb varer typisk 4-8 uger, med én ugentlig træning af 60 min.

Hvis du skulle blive forhindret i fremmøde til en træning, så kan du overvære undervisningen online, så du kan træne med hjemmefra.

Læs om dine muligheder for tilskud fra Sygeforsikringen ”Danmark” til holdtræningen.

Hvis du har spørgsmål til træningen, så kontakt klinikken på tlf. 20 34 09 34 eller skriv en mail til hej@klinikundervaerk.dk.

Tilmeld forløb

Næste holdforløb

Pilates formiddag/middag

  • Torsdag d. 5/12 kl. 10.00-11.00 v/Michelle (8 x 60 min.)
  • Mandag d. 6/1 kl. 13.00-14.00 v/Anette (4 x 60 min.)
  • Fredag d. 17/1 kl. 9.00-10.00 v/Mette (4 x 60 min.)
  • Torsdag d. 6/2 kl. 10.00-11.00 v/Michelle (4 x 60 min.)
  • Fredag d. 21/2 kl. 9.00-10.00 v/Mette (4 x 60 min.)
  • Torsdag d. 13/3 kl. 10.00-11.00 v/Michelle (4 x 60 min.)
  • Fredag d. 21/3 kl. 9.00-10.00 v/Mette (4 x 60 min.)
  • Torsdag d. 10/4 kl. 10.00-11.00 v/Michelle (4 x 60 min.)
  • Mandag d. 28/4 kl. 13.00-14.00 v/Anette (4 x 60 min.)
  • Fredag d. 2/5 kl. 9.00-10.00 v/Mette (4 x 60 min.)
  • Torsdag d. 15/5 kl. 10.00-11.00 v/Michelle (5 x 60 min.)
  • Mandag d. 2/6 kl. 13.00-14.00 v/Anette (4 x 60 min.)
  • Fredag d. 6/6 kl. 9.00-10.00 v/Mette (4 x 60 min.)

Pilates eftermiddag/aften

  • Onsdag d. 4/12 kl. 14.30-15.30 v/Anette (3 x 60 min.)
  • Mandag d. 2/12 kl. 16.30-17.30 v/Michelle (8 x 60 min.)
  • Onsdag d. 8/1 kl. 14.30-15.30 v/Anette (4 x 60 min.)
  • Mandag d. 17/2 kl. 16.30-17.30 v/Michelle (8 x 60 min.)
  • Mandag d. 28/4 kl. 16.30-17.30 v/Michelle (8 x 60 min.)

Instruktører

AnetteMichelle og Mette er alle uddannet UroGynObs fysioterapeuter og pilatesinstruktører med specialviden indenfor graviditet, efterfødsel, kejsersnit og rectus diastase (adskilte mavemuskler).

Pris

140 kr pr. times træning som betales samlet ved tilmelding.

Enkelt-træninger i Pilates

I oktober/november har vi oprettet enkelttimer i pilates 5 onsdage kl. 14.30-15.30.

Alle er velkomne, også babyer (selvfølgelig i følgeskab med mor). Hvis du er ny mor, så skal du skal være min. 8 uger efter din fødsel for at deltage. Du er også velkommen som gravid, hvor jeg vil sørge for tilpasninger efter dit behov. Du kan bruge denne enkelttime som en smagsprøve på vores pilatestræning.

Du kan også tilmelde dig flere af enkelttræningerne i oktober/november, hvis det passer dig. Hiv fat i din gode veninde, din mødregruppe mm., og få en hyggelig træningsoplevelse sammen.

Tilmeld forløb
Onsdage kl. 14.30-15.30

  • 2/10 (uge 40)
  • 9/10 (uge 41)
  • 30/10 (uge 44)
  • 13/11 (uge 46)
  • 20/11 (uge 47)

Instruktører

Anette, er GynObs fysioterapeuter og pilatesinstruktører.

Pris

140 kr. pr. træning som betales samlet i forbindelse med tilmelding.